KongligeBlindeintitutsHistorie

246

føres til dem, og flere af Blindeinstituttets Elever ved A f

gangen ere bievne optagne paa Ebberødgaard Aandssvage-

anstalts Asyl-Afdeling.

Optagelsen af blinde Aandssvage i en almindetig Aands-

svageanstalt er ikke nogen heldig Foranstaltning, da Under

visningen i en saadan væsentlig er beregnet paa Anvendelsen

af Synet, og bør derfor kun betragtes som en Nødhjælp,

man har maattet gribe til, indtil der kunde træffes mere

hensigtsmæssige Foranstaltninger. Da det endnu ikke har

villet lykkes at faa indrettet

en særlig Afdeling for svagt-

begavede og aandssvage blinde Børn i Forbindelse med

Blindeinstituttets Forskole,

har man alt i en Række af Aar

maattet hjælpe sig med at indrette

en Særklasse

for saa

danne Børn paa Blindeinstituttet.

Blinde Børn, der lide af Epilepsi, søges saa vidt muligt

anbragte paa et af de bestaaende

Epileptikerhjem

for deres

Kommuners Regning.

.1 nogle Tilfælde ere Elever i Blindeinstituttet, der stam

mede, ved velvillig Imødekommen fra Pastor

Heibergs

Kursusbestyrer

Oskar Møllers

Side bl evne underviste paa

et af de paa

„Statens institut for Talelidende

“ afholdte

Kursus, idet der fra Blindeinstituttets Side ved Frk.

Hoff-

manns

Hjælp er bleven sørget for de til Blindes Vejledning

fornødne, i Punktskrift affattede, særlige Hjælpemidler.

Ogsaa til „

Samfundet

som antager sig Vanføre og

Lemlæstede*,

særlig til Forstanderinde Frk.

Johanne Peter

sen

og Klinikbestyrerinde Frk.

Th. Fiedler,

har Instituttet

jævnlig havt Anledning til at henvende sig, baade for at

drage Nytte af Hjælpemidler, som benyttes i Samfundets

Haandgerningsskole, og for at erholde Bandager og Bandage-

støvler m. m. For nærværende Tid er der ikke rnindre end

11, som paa denne Maade drage Nytte af Samfundets Klinik.