249 / 320
fordi Lægen erklærede Iiain for seende, men at han har
maattet vende tilbage til Instituttet, fordi Synet atter forvær
redes eller ikke var tilstrækkeligt under mindre gunstige
ydre Forhold.
Hvad Aandsevnerne angaar, da har man stedse søgt at
strække sig saa vidt som muligt. Da der nemlig ikke endnu
findes nogen Anstalt eller særlig Afdeling for aandssvage og
svagtbegavede Blinde, har man, naar saadanne Børn ikke
kunne blive i Instituttet, ingen anden Udvej, end at
la.dedem afhente til Hjemmet eller søge dem overførte til en
Aandssvageanstalt, hvor jo imidlertid Alt er beregnet paa
Synet. For saadanne blinde Børn er det derfor en Lykke,
naar de kunne finde en Plads i selve Blindeinstituttet, og
der er af den Grund dér indrettet en Særklasse for dem.
Derved er opnaaet, at kun de Laveststaaende og navnlig
Epileptikere behøve at bortsendes.
Der er i det Foregaaende talt om tunghøre og døve
blinde Børn og deres Anbringelse. Jeg skal her blot anføre
et særligt Tilfælde, idet en fuldstændig blind Pige, hvis Øren
vare lukkede for enhver Lyd, er bleven undervist i Instituttet
ved Hjælp af Rhodes’ Audifon, som netop den Gang, da hun
optoges, var bleven opfunden i Amerika, og ved Hjælp af
hvilken hun igennem Tænderne erhvervede sig gode Skole
kundskaber og blev sat i Stand til at følge en Oplæsning,
høre en Prædiken og glæde sig ved Musik*).
Hvad Betalingen for et Barns Ophold i Instituttet an
gaar, da har man altid stillet sig meget humant, idet man
aldrig kræver en højere Betaling, end Vedkommende uden
Vanskelighed kan udrede; Ministeriet har derfor ogsaa været
meget villigt til i fornødent Fald at nedsætte det oprindelig
vedtagne Elevkontingent. Fattigvæsenet kommer kun til at
240
*) Hun har ved Afgangen fra Instituttet fundet Optagelse i Kjædens
Forsørgelsesanstalt. (Hun sees paa Interiøret derfra.)