109 / 234
100
Men der var et par, som ligefrem søgte et
professorat, og det var
Wendt
og
Jacobson.
Wendt
skal jeg senere komme til at omtale, men om
Jacobson
er der grund til at meddele lidt her.
Han søgte 1821 om at blive prof. e. o. ved
akademiet, men akademiet vilde ikke have ham.
Derved slap akademiet dog ikke for besværligheder
med ham.
Jacobson
blev nemlig læge for slaverne,
og han benyttede saa slaveligene til sine studier.
Dette protesterede akademiet imod 1834, og der
vexledes skrivelser, hvori akademiet hævdede, at
kun de lig, hvis undersøgelse maatte være nødvendig
eller *for sygdommens skyld interessant, maatte
overlades
Jacobson
til dissektion. Under 9. maj
1835 meddelte saa generalkommissariatskollegiet,
at fæstningsslavernes lig efter tur skulde afleveres
til akademiet og universitetet; dog ligesom herfra
undtages, naar fangens dødsmaade gør en obduk
tion i retslig henseende nødvendig, saaledes forbe
holdes piiof.
Jacobson
adgang til paa akademiets
dissektionsstue at foretage obduktioner af disse lig.
Det første af den slags kadavere blev anmeldt 26.
maj. I 1837 synes
Jacobson
igen at have tiltaget
sig ret til at obducere ligene, før de afleveredes til
akademiet, og det synes endog, som om han havde
bildt stokhusforvalteren ind, at det var efter aftale
med akademiet, hvilket akademiet benægtede, da
forvalteren spurgte derom. I 1840 maatte det
atter indskærpes, at
Jacobson
kun maatte obducere,
naar det kunde være af interesse paa grund af den
foregaaende sygdom, og generalitetet fastslog saa,
at det skulde have sit forblivende med dets tid
ligere resolution, men at retten til overhovedet at
foretage obduktioner af slavelig, skulde indskrænkes
til
Jacobsons
levetid, men tillige paalagde man aka