107 / 234
98
historie, for
Ibsen
maatte give
Starck
en skriftlig
æreserklæring, der blev forevist de ved bemeldte
optrin tilstedeværende, men derved blev sagen med
Starcks
samtykke bilagt. En maaned efter blev
der meddelt
Starck
for hans helbreds skyld rejse
tilladelse til udlandet i 6 maaneder.
Formodentlig var det
Ibsens
gamle lyst til
søen, der fik ham til at søge akademiets tilladelse
til, at han som kirurg maatte gaa med korvetten
Galathea til middelhavet i 1833. Han fik tilladelsen
paa visse betingelser, som jeg forøvrigt ikke kender.
I 1835 søgte
Ibsen
tilladelse til at foretage en
rejse i 4— 5 maaneder for at bese museer i udlandet.
Reservekirurg
Pape
vilde vikariere for ham. Man
indstillede til fonden ad usus publicos om rejse
penge og udfærdigede en anbefaling for ham til
benyttelse paa rejsen.
Ibsen
fik stipendiet og 4. juni
1836 fik han rejsetilladelse i 4 maaneder.
I 1839 var akademiet lige ved at miste
Ibsen
helt, idet han søgte det ledige garnisonskirurgikat
paa St. Thomas, hvortil han fik akademiets særdeles
anbefaling. Men man blev aabenbart paa det rene
med, at det vilde være for stort et tab, for 26. sep
tember 1839 indgav akademiet en ansøgning, som
blev overleveret kongen af dekanus, hvori man ud
talte ønsket om at beholde
Ibsen
og bad om, at der
maatte tilstaas ham et aarligt tillæg paa 400 rdl.
til hans gage, og ved allerhøjeste resolution af 20.
oktober bévilgedes dette personlige tillæg.
Det skal endnu lige nævnes, at akademiet fik
endnu en ny docent inden dets ophævelse, idet, som
vi senere skal se,
Stein
1840 forsattes fra universi
tetet til akademiet som adjunkt og prof. e. o. Som
exempel paa forretningsgangens hurtighed eller
rettere langsomhed dengang, kan jeg oplyse, at