KirurgiskAkademisHistorie

Denne allerhøjeste tilrettevisning for ikke at

sige røffel bevirkede naturligvis livlig meningsud-

vexling i akademiet.

Callisen

kom med et langt

indlæg og med forslag til svar, hvortil

Fenger,

som

kendte kongen godt, føjede nogle rettelser og udtalte

»min mening er blot at skrive kongen et brev til,

hvormed fulgte en kopi af akademiets forrige skri

velse, og i brevet blot anføre alle de af stabskirur

gen angivne urigtigheder og forresten b lot referere

sig til brevet; ti et langt forsvar værdiges næppe op

mærksomhed.«

Colsmann

bemærker, at kongens

svar tydelig røber, at akademiets forestilling næppe

er læst, men at

Tønder

har faaet ordre til at erklære

sig, og at denne erklæring er blevet svaret. Stort

vil det derfor næppe hjælpe at retfærdiggøre sig —

imidlertid er han aldeles af samme mening, at

f a 1 s a i

Tønders

erklæring udmærkes — maaske

de værdiges et øjekast, naar brevet udmærker sig

ved lakonisme. Hertil sluttede

Giesemann

sig, og

svaret, dateret 25. juli 1815, er i den grad karakte

ristisk for tiden og for enevoldsmagten, at det for

tjener at gengives, skønt det næppe fik nogen betyd

ning for akademiet — maaske værdigedes det ikke

engang et øjekast! Overskriften er: allerunderda

nigst forestilling, og det lyder forøvrigt saaledes:

Ved D. M.’s allerh. reskript af 5. d. m. grundet paa

dette akademis allerund. forestilling af 23. f. m. er det

allem. befalet, at reservekirurg ridder

Beeken

og inter-

imsreservekirurg

Prahl

skal afgaa til tjeneste som hospi

talsoverlæger ved auxiliærkorpset udi den forestaaende

kampagne.

Idet akademiet allerund. tør forsikre, at D. M .’s

allern. befaling var udført, forinden den allern. resolution

var akademiet kommuniceret, kan man ikke tilbageholde

allerund. at ytre, at de grunde, som i denne allern. resolu

tion anføres, har opvakt hos akademiet frygt for, at dets