89 / 234
80
demiets sager; han har, da han var kgl. fuldmægtig
ved universitetsdirektionen erhvervet sig rutine i
kollegiale expeditioner samt personligt bekendt
skab i de kgl. kollegier, saa at han, ligesom faderen
kan brevi manu faa oplysninger om et og andet,
der ellers udfordrer en omstændelig brevvexling,
og iøvrigt besidder han en almindelig erkendt due
lighed og retskaffenhed. Sønnen er villig til uden
mindste belønning eller gratiale at assistere faderen,
saa ofte det maatte behøves, naar akademiet vilde
udnævne ham til adjunkt ved dets sekretariat med
succession paa embedet, naar den gamle fratræder.
»Jeg hengiver mig med haabet om at nyde denne
gunstbevisning i betragtning af, at jeg nu i 23 aar
staar i akademiets tjeneste, og af den iver og kon
duite, jeg bestandig har vist under min embeds
førelse, hvilket især er de tre ældste herrer tilfor
ordnede tilfulde bekendt. Og da enhver af de herrer
tilforordnede kender en faders pligter og ønsker
med og for sine børn, frygter jeg ikke for at anses
for ubeskeden: at jeg ved denne min ansøgning
stræber at tilvende en velartet, og derfor mig saa
kær søn forsikring om en fremtidig tilvæxt i ind
tægter, hvorved tillige akademiets sekretariats
forretningers besørgelse vil vinde«. — Akademiet
svarede 28. april 1813, at det ikke kan anse sig
berettiget til at give nogen succession, fordi det er
stridende mod de kgl. anordninger. »Imidlertid
vil Deres søn, ved for sin fader at have forrettet
tjenesten til akademiets fornøjelse komme i for
trinlig betragtning, naar en vakance skulde finde
sted og en sekretær under de saa betydelig formind
skede skriverier ved akademiet maatte findes nød
vendig«.
Den 9. maj 1814 døde gamle
Gundelach,
og der