95 / 234
86
menter, hvad det ikke selv ejede. Reservekirurg
Gundelach Møller
foretog udvalget under tilsyn af
Callisens
svigersøn
Colsmann
og hans nevø
A .
Callisen.
Callisens
død gav ikke anledning til ansættelse
af en ny professor, for han var overtallig, og det
eneste, der skete, var derfor, at
Colsmann
blev
generaldirektør, at
Fenger,
som jo var livkirurg,
tillige blev hofkirurg, medens
Withusen
vedblev
som overkirurg paa Frederiks hospital.
A . Callisen,
der var den eneste adjunkt, var bleven medlem af
akademiets lærerforsamling, men man valgte i øje
blikket ingen ny adjunkt.
Thal
havde ganske vist
søgt om at blive adjunkt i slutningen af 1821, men
det vilde man ikke gaa ind paa, og først 28. januar
1826 udnævnte man
Gundelach Møller
til 2. adjunkt.
Jacob Christian Johan Henrik Gundelach Møller
var søn af en overtoldbetjent og født i Aarhus 7.
august 1797, student 1815 og havde taget kirurgisk
examen 1821 med udmærkelse. Derefter var han
kirurgisk kandidat paa Frederiks hospital 1821—
1823, fik guldmedaille 1824, blev reservekirurg ved
akademiet 1824, men gjorde i de første 3 aar
tjeneste som reservekirurg ved Frederiks hospital.
Flan kaldes kun
Møller
i akademiets arkiv og først
paa et meget senere stadium tages navnet
Gunde
lach
med, men paa sin bog: Det kgl. Frederiks
hospitals chirurgiske aarbog, som udkom 1832,
skriver han sig
Gundelach Møller.
En •ny stilling oprettedes ved akademiet i
dette tidsrum, og der knyttedes en mand til det,
som kom til at spille en betydelig rolle, og som
gjorde sit navn kendt langt udenfor Danmarks
grænser. Akademiet indstillede nemlig 30. novem
ber 1826 om løn til en konservator ved museet og