at en lærer godt kan være udmærket uden at være
student.
I 1830 indtraf den sidste store forandring i
akademiets lærerpersonale, idet
Colsmann
døde 3.
august. Efter reglerne rykkede alle professorerne
op:
Fenger
blev generaldirektør,
Withusen
hof
kirurg og
A . Callisen
3. professor, men han følte
sig ikke egnet til at være overkirurg ved Frederiks
hospital, og man indstillede derfor, at
Callisen
maatte vedblive at være regimentskirurg ved 1.
livregiment, og at
Gundelach Møller
maatte blive
overkirurg ved Frederiks hospital. Alt dette bevil
gedes, men det viste sig, at der dog fandt en lille
misforstaaelse sted fra akademiets side, for da
man indstillede kandidaterne
Starck
og
Rørbge
som
lige værdige til den ledige reservekirurgstilling,
svarede kancelliet, at der slet ikke var nogen
reservekirurgstilling ledig, for
Møllers
bestalling lød
paa, at han med overkirurgikatet skulde forbinde
reservekirurgikatet og adjunkturen. Nogle maane-
der senere søgte
Møller
sin afsked som reserve
kirurg, hvilket akademiet anbefalede, og 6. juli
1831 afskedigedes han som reservekirurg, medens
han vedblev at være adjunkt ved akademiet.
Colsmann
ved man i grunden kun meget lidt
om, og han har vist ikke spillet nogen større
rolle. Mærkelig nok findes der ikke engang en
nekrolog i Bibliotek for læger. K ort før sin død
fik han dog lejlighed til at afgive et stort separat
votum i sundhedskollegiet, som jeg senere skal
referere, utvivlsomt det bedste af alle de indlæg,
som fremkom paa det tidspunkt angaaende en
forening af akademiet med medicinsk fakultet.
Colsmanns
instrumentsamling købtes af akademiet