101 / 234
92
var bleven overkirurg, med stor iver paa at holde
kliniske forelæsninger og øvelser, men hermed fik
han mange vanskeligheder. Allerede i juli 1831
spurgte han, i hvilket forhold han stod til akademiet
og til hospitalsdirektionen med hensyn til det
clinicum han holdt, og bad om, at der maatte
træffes bestemmelse herom. I februar 1832 svarede
kancelliet, at der ikke var grund til at træffe sær
lige bestemmelser, saasom der ikke var grund til at
antage, at direktionen vilde lægge nogen hindring i
vejen for de kliniske forelæsninger, men skulde
dette ske, udbad man sig nærmere beretning derom.
Men de kliniske forelæsninger skulde volde
Gundelach Møller
langt større ubehageligheder. Han
var stærkt interesseret i dem og ansaa dem for
overordentlig nyttige. Han fandt derfor paa allerede
efter et halvt aars forløb at udgive en beretning:
Det kgl. Frederiks hospitals chirurgiske aarbog
(1832), som først indeholder en oversigt over belæg
ningen omtrent i samme form, som hospitalsberet
ningerne nu, men dertil knyttede han et referat
under overskrift: »Notitser« af en del mere inter
essante sygehistorier i en ret kort form1). Næppe
var denne lille bog udkommet, før der kom en
ganske lignende indeholdende en meget skarp og
for en stor del uberettiget kritik af »tre læger«.
En af hovedindvendingerne var, at sygehistorierne
ikke var udførlige nok, men skulde
Møller
have
P Mellem sygehistorierne er en beretning om , hvorledes M ø l l e r
med Charriéres møntfanger tog en mønt op. I den anledning
bør en historie om hans store distraktion bevares. En dreng
kom ind paa hospitalet, grædende, for han var af mester sendt
i byen med en rigsort (1 mark 8 skilling = 50 øre) og den havde
han slugt ved at gribe den med munden. M ø lle r gik ned med
møntfangeren og fik en mark op. Han vilde strax føre mønt
fangeren ned igen, for der manglede 8 skilling!