486 / 646
Nicolai Kirkes Sangværk.
477
blive en Zirat for Staden, om der udi Set. Nicolai
Kirkes Taarn blev indrettet et godt og komplet Sang
værk, hvilket og formodentlig har været d e re s Inten
tion, som fordum har bekostet Taarnet, siden dets Byg
ning derefter tindes indrettet«. Den havde intet at
indvende mod de 20 Aars Frihed, saafremt Supplikanten
»skulde kunne præstere og virkelig fuldføre sit gjorte
Tilbud«. Ej heller kunde de 4 Rdlr. for en Times
Musik paa Sangværket kaldes ubilligt; men det burde
være en frivillig Sag, om man vilde have Sangværket
til at lyde ved Bryllupper og Begravelser eller e j; og
de, som ikke ønskede det, burde ej heller betale noget
derfor1). Derimod burde Supplikanten forpligte sig til
daglig at lade Sangværket høre uden nogen Betaling,
»saaledes og med den Harmoni som brugeligt er paa
de Steder, hvor deslige Sangværker findes«. Men først
og sidst maatte det ikke koste Byen eller Kirken noget.
Alle Forandringer, som maatte behøves ved Taarnet,
skulde Supplikanten derfor selv bekoste, »da det ingen
lunde er Kirkens Lejlighed at kunne kontribuere noget«
til Sangværkets Indrettelse.
Dernæst tik en bygningskyndig Kommission, be-
staaende af Brigader Hausser, Professor Ramus og Stads
bygmester Banner Mathiesen den Opgave at undersøge,
om Taarnet var stærkt nok til at bære Vægten af de
35 Klokker, som Breitendich havde foreslaaet, ja helst
endda noget mere; thi Kongen var nu blevet saa inter
esseret tor Planen, at han ønskede Klokkespillet gjort
saa anseligt som muligt. Paa Forespørgsel af Kommis
sionen oplyste Breitendich, at Klokkerne efter hans op
rindelige Forslag vilde veje 21 Skippund foruden Klokke
stol, Regering og deslige. Skulde det efter Hans Maje-
!) Som det vil ses af det følgende, fik Magistraten dog ikke
denne rimelige Fordring sat igennem.