Nicolai Kirkes Sangværk.
479
paa samme Værkes Tømmer skal hvile; hvorefter samme
Bjelker, saavidt vi derom kan gøre Facit, sikre kan bære
fornævnte Sangværk — hvilket vi allerunderdanigst og
til vedkommende underdanigst vil have tilkendegivet.«
Paa Grundlag af disse Attester og egne Undersøgel
ser kunde da Kommissionen d. 5. Dec. indgive sin aller
underdanigste Betænkning til Kongen. Den var ledsaget
af en Tegning over Taarnets Indretning og Beskaffenhed
og en anden over det Sted, hvor Klokkespillet bedst
kunde anbringes; men ingen af disse Tegninger er længer
til Stede.
Kommissionen sammenfattede sine Bemærkninger i
følgende tre Hovedpunkter:
1. Den eneste og bedste Lejlighed til Opstillingen
af det projekterede Klokkespil er udi det ottekantede
Rum, som indentil holder ved 28 Alen i Omkreds og
er 7 Alen højt. Samme Rum har paa hver Side et stort
Rum, 3 Fod bredt og 10 Fod højt, saa at Lyden af
Klokkerne alle Vegne omkring kan have fri Udfart.
Hvad Regere-Værket angaar, saa kan dertil ogsaa findes
noksom Plads neden under ved Galleriet.
2. Klokkernes Vægt er af Breitendich opgivet at
skulle blive 21 Skippund foruden Klokkestol, Regering
og deslige. Skal det gøres større, vil Vægten blive lidt
over 28 Skippund. Naar nu Klokkestolens Tyngsel,
Klokkehamrene og alt tilhørende Jernbeslag anslaas til
24 Skippund, eller, til det større Værk, 30 Skippund,
vil det hele blive 45 eller 58 Skippund, og den Vægt
kan Taarnet noksom bære. Thi saavel Muren som
Tømmerværket findes i god og fast Stand. Og bør
Klokkestolen indrettes saaledes, at Klokkerne fordeles i
Proportion efter deres Vægt og sættes i saadan Orden,
at Gulvet saa vidt muligt overalt har samme Vægt at
bære. Saa maatte og samme Gulv med Underslag for
synes og med Stolper og Stivere fra Krydsbindenes