494 / 646
Nicolai Kirkes Sangværk.
485
allerunderdanigste Efterlevelse vilde de højtærede og
gode Herrer, endog i denne Aften, lade føje den for
nødne Anstalt, saa at, endog ikke i Morgen, noget der
imod bliver forseet.«
Det lykkedes dog ikke Magistraten at faa Bud til
Breitendich endnu samme Aften. Men Skrivelsen bærer
Paategning om, at den er forkyndt for ham den næste
Dag, d. 5. Dec., om Formiddagen, — forhaabentlig i saa
god Tid, at Kongen har kunnet nyde sin Middagsro
mellem 12 og 1 uden Forstyrrelse af de 35 Sangklokker
i Nicolai Taarn.
For Breitendich havde denne Ordning jo den Be
hagelighed, at han de fem Dage om Ugen slap for det
Arbejde, som han dog ingenBetaling fik for,og denne
Del af den kongelige Ordre har han sikkert ikke haft
noget imod at efterkomme. Men paa andre Punkter
maa han have overtraadt Befalingen; thi allerede faa
Maaneder efter viste det sig nødvendigt at indskærpe
den paany. D. 6. Maj bragte Oversekretæren i et Brev
til Magistraten sin tidligere Skrivelse om denne Sag i
Erindring: »Og som det fremdeles er Hans Majts. allern.
Villie, at Sangværket ikke i nogen Slags Tilfælde, saa
længe det høj kongelige Herskab her er til Stede, tiere
eller paa anden Maade maa lade sig høre, end H. M.s
Dennem forberørte 4. Dec. angaaende de forbemeldte 6
Vintermaaneder givne allern. Resolution formelder: Saa
ville de højtædle og gode Herrer lade føje den Anstalt,
at denne Hans Majts. allern. Villie straks vorder aller
underdanigst efterlevet.«
Her nævnes altsaa udtrykkelig, at det var Hensynet
til de højkongelige Herskabers Ophold i Hovedstaden,
der havde foranlediget Ordren om, at der i Vinter-
maanederne skulde menageres med Klokkespillet.
Hvad der fra Breitendichs Side var i Vejen faar vi
at vide af en ny Ansøgning fra ham af 3. Febr. 1742: