500 / 646
Bidrag til Københavns Topografi.
491
Ler, hvis Overflade hyppigt var liaard og stenet; i den
sydøstlige Del af Grunden var der et 10—15 cm tykt
Lag af Strandsand og Grus mellem Mulden og Leret.
Indtil og tildels i Muldlaget og i Fylden i de smaa ind
til 1,5 m dybe Lergrave, som navnlig laa i Grundens
sydvestlige Hjørne, fandtes Murbrokker i større eller
mindre Tal. En Skitse af Udgravningen er givet i Fig. 1.
Umiddelbart paa Muldlaget laa der adskillige Rester
af Stengærder eller Skelsten, som øjensynlig afgrænsede
de enkelte Lodder, hvori Grunden oprindelig havde været
delt. Elt svært Gærde, 0,7—l,o m højt, dannet af 2—3
Lag Kampesten ovenpaa hverandre, løb langs Grundens
Nordgrænse, lidt syd for den nuværende Grænse mod
Lavendelstrædes Grunde. Omtrent vinkelret paa dette
Gærde gik de andre, sædvanlig kun bestaaende af en Række
af ulige store Sten, lagte Side om Side. Spredt over
Grunden fandtes adskillige Rester af Bygninger, enten
E'undamenter (f), let kendelige ved, at Oversiden af de
Kampesten, hvoraf de bestod, var jævn , saa at den
kunde slutte til et Tømmerfodstykke, hvoraf dog intet
Spor fandtes, eller Lergulve (g), ca. 10 cm tykke. Saa-
vel Gærder som Fundamenter laa lige paa Engbunden.
Under Lergulvene var der sædvanlig saa megen Fyld,
at deres Overflade blev bragt op over Højvandsniveauet,
til Kote l,o—1,5.
Det var ganske øjensynligt, at alle disse Gærder,
Fundamenter og Gulve tilhørte den ældste Bebyggelse,
udført forinden nogen Opfyldning havde fundet Sted paa
Engen. Over alle Bygningsrester uden Undtagelse laa
der et tommetykt Lag af Aske og Kulstykker, hist og
her blandet med forbrændt Ler eller tynde Lerlag ligesom
af klinede Vægge. Det var let at se, at en Brand havde
raset i hele dette Kvarter og havde lagt alle Bygningerne
i Aske. Det lykkedes at fremdrage forskellige Jærnbeslag
(Hængsler o. 1.), en Jærnøxe, et Brudstykke af en Træ-