Bidrag til Københavns Topografi.
495
som tillige var Fæstningsgrav udenfor Byens ældste
Vold.
h. Ved F r e d e r i k s b e r g g a d e og G amm e l T o rv .
Jeg har allerede tidligere haft Lejlighed til i dette
Tidsskrift at gøre Rede for Forholdene ved Udgravningen
af den vestlige Del af G am m e l T o r v s A p o th e k s
G rund1). I Foraaret 1909 har jeg undersøgt den østlige
Del af Grunden. Her fandtes de ældste Fyldlag langt
mere uforstyrrede af senere Gennemgravninger end i den
tidligere undersøgte Del, og det lykkedes derfor at faa
god Klarhed over adskillige Detailler. Det oprindelige
Terrain falder fra Kote 4,o til
4,2
ved Frederiksberg
gade først ret hurtigt ned mod Kote
3,5
og derefter jævnt
til Kote
3
,
2
—
3,3
ved Grænsen imod Domhuset.
Det naturlige,
0,3
m tykke Muldlag var af en eng
agtig eller tørveagtig Karak ter; kun paa en kort Strækning
ca. 12 m syd for Frederiksberggade voxede Tykkelsen
til omtrent
0,6
m , men dette hidrørte vistnok fra for-
muldede Rester af Stenalderbopladsens Affald. Muld
laget hvilede umiddelbart paa Leret indtil
3,5
m Kurven,
men herfra og nedefter skød der sig et
6
—9 cm tykt
Lag af rent Kvartssand ind mellem Mulden og Leret.
Dette Lag, som jeg har truffet mellem Muld og Ler paa
de lavere Grunde, overalt hvor Muldlaget ligger ufor
styrret af Dyrkning, f. Ex. i Farvergade, paa Slotsholmen
og i Christian IX.s Gade Kvarteret, gør et bestemt Ind
tryk af at være Strandsand. Det standser omtrent ved
en Muldkote paa
3
,
5
, hvortil der omtrent svarer en
Lerkote paa 3,o. Denne Kote synes følgelig at an
give Højvandslinien for Stenalderhavets højeste Niveau,
da Dannelsen af Englaget (Muldlaget) begyndte2).
0 Hist. Medd. om Kbh. I p. 416 flg.
2)
Ved Udgravningen af Grunden for H o ls t e in s g a d e s S k o le
paa Hjørnet af Holsteinsgade og Livjægergade fandt jeg under det 30 cm