492
Bidrag til Københavns Topografi.
skaal, nogle Lerskaar og nogle Lædersager, navnlig
nogle spidssnudede Sko, fra det samme Niveau som
Hustomterne, og alt, hvad der lod sig tidsfæste blandt
disse Fund, pegede paa Tiden henimod Aar 1400.
Det synes derefter, som om vi her staa overfor
Spor af Lybækkernes Ødelæggelser i 1368, og at i alt
Fald en Del af det Kvarter, som i Bispens Jordebog af
ca. 1377 betegnes som »v illa d e s o la ta « , den ødelagte
Bydel, maa søges her. Den ødelagte Bebyggelse syntes
ikke at være gammel, tlii der var liden eller ingen Fyld
mellem Brandlagene og Engen, og det kan vel derfor
antages, at Kvarteret ikke er bleven bebygget førend i
det 14de Aarhundredes første Halvdel.
Blandt de særlige Fo rho ld , jeg bemærkede ved
Undersøgelsen, skal jeg nævne, at St. C lem e n s K irk e s
G rav , som Rosenkjær har iagttaget paa Nabogrunden
Løngangsstræde Nr. 15 (Matr. Nr. 85), ogsaa sporedes
paa denne Grund i Skellinien mod Løngangsstræde Nr. 15,
men faa Meter syd for Skellet hørte Renden pludseligt op.
Man kunde dog se, at Vandet, som havde strømmet
gennem den, havde bortvadsket Muldlaget, der helt
manglede i Forlængelsen af den, saaledes at Fylden
her hvilede umiddelbart paa Leret. Dette Ophør af
Renden viser for det første, at saafremt den har været
benyttet som Møllekanal, kan Vandmøllen ikke have
ligget længere mod Syd end i Lavendelstræde; Vand-
mølletaarnet, som stod fjærnt herfra, nemlig i Vartovs
Gaard, synes da ikke at kunne være opkaldt efter en
Mølle i St. Clemens Kirkes Grav, men vel snarere efter
en Mølle i eller ved selve Taarnet, drevet af Fæstnings
gravens Vand. Endvidere tyder den frie Udstrømmen
af Rendens Vand ud over Engen paa, at Afløbet til
Stranden har været frit og uhindret. Fæstningsvolden
fra Vandmølletaarnet ned imod Vandkunsten maa altsaa
være yngre end den Tid, da Renden var i Brug. Saa-