496 / 646
Nicolai Kirkes Sangværk.
487
det angaar, forbliver det for Supplikanterne ved den første
Bevilling, da Sangværket blev indrettet.
Conseillet paa Christiansborg d. 21. Apr. 1742.
Dermed var sagt det forløsende Ord, og saaledes
blev det. Frue Kirke laa tilstrækkelig langt borte fra
Slottet, og at flytte Sangværket op i Byens Hovedkirke
var jo en meget anstændig Udvej, naar det i Virkelig
heden kun gjaldt om at blive hele Apparatet kvit. For
Afstaaelsen blev der betalt Breitendich og hans Svoger
6000 Rdlr., hvilket Beløb udrededes forskudsvis af Kon
gens Partikulærkasse som et rentefrit Laan til Frue Kirke.
Breitendich besørgede selv Sangværkets Ftytning tillige
med Nicolai Taarns fuldstændige Istandsættelse derefter.
Saaledes havde Kongen lykkelig og vel faaet Sang
værket paa Afstand, og nu var der ikke længer noget til
Hinder for, at Byens Borgere kunde faa al den Musik,
som de vilde betale for. Ved et Kongebrev af 5. Febr.
1746 blev det bestemt, at Indtægterne af Klokkespillet
fremtidig skulde tilfalde Frue Kirke, og derefter hedder
det i Brevet: »Vi tillade og allernaadigst, at der herefter
frit maa spilles saa længe og saa mange fulde Timer,
som der hver Gang til gejstlige og ærbare
Solenmiteter,
saasom Bryllupper, Begravelser og Børnedaab, bliver be
gært og, saaledes som meldt er, betales for. Men Vi ville
ikke tillade, at Værket maa misbruges til Gæstebuder,
Lusteren eller andre pur verdslige Håndtering. Dog maa
til Bryllupper vel spilles verdslige Melodier. Med videre
Spillen, end hvad som begært og betalt vorder, skal det
herefter bero, indtil Vi derom anderledes allernaadigst
tilsigendes og foranstaltendes vorder.«
Nu blev det altsaa Kvarteret omkring Frue Kirke,
som kom til at nyde godt af denne »Publici For
nøjelse«. Blandt dem, det gik ud over, var Ludvig Hol
berg, der boede i Professorgaarden paa Hjørnet af Kan
nikestræde og Fiolstræde. Ogsaa han havde jo i sin