497 / 646
488
Nicolai Kirkes Sangværk.
Tid været glad for det nye Klokkespil; men da han nu
fik det paa nært Hold, gik det ham som det var gaaet
Kristian VI.
I en af sine Epistler omtaler han, at han ingen
Nyheder ha r at fortælle; thi han lever stille og kommer
sjældent ud. »Alt hvad som jeg med Sikkerhed kan
give Underretning om, er at give en Liste paa alle for
nemme Lig, eftersom jeg bor ved det store Taarn, hvori
Sang-Klokkerne hænge. Forgangen Torsdag blev be
graven en Mand, om hvis Salighed Almuen her i Naboe-
lauget ingen Tvivl bær, efterdi Sang-Klokkerne ginge for
ham udi fulde 4re Timer, lige fra 2 til 6 Slet. Du vil
vel sige, at jeg skriver dette for Skiæmt, nej': Jeg skri
ver det heller udi Vrede: Thi en saa langvarig Kimen
kand nok bringe en studerende Person udaf
Humear,
endskiønt han er mindre
clelicat
end jeg er. — Mon en
halv Times Kimen kunde ikke være nok? Mon man,
for at beære de Døde, bør just dræbe de Levende? En
Siæl behøver ikke nær saa lang Tiid til Himmelen, som
den agende Post til Roeskilde.«1) —
Nicolai Kirkes Ret til Sangværket, naar de 30 Aar
var gaaet, var der ingen, der tog Hensyn til ved dets
Flytning til Frue Kirke. Men Kirkens Værger havde
dog ikke glemt den gamle Aftale. I 1767, da de 30 Aar
var udløbne, indgik de til Magistraten med en Anmod
ning om at paatale Kirkens Ret, idet de formente, at
Frue Kirke, der i sin Tid kun havde affundet sig med
de to Privilegiehavere, nu ikke længer havde Ret til
Sangværket. Magistraten sendte Forestillingen til Kon
gen, men Oversekretæren lod svare, at derved var intet
at gøre2). — Man ønskede ikke paany at faa Sangværket
ned i Nicolai Taarn.
0 Epistler III, S. 347 (Bruuns Udg.).
2) Pers. Tidsskr. 5. R. 6. Bd. S. 32 f.