495 / 646
486
Nicolai Kirkes Sangværk.
Folk vilde ikke finde sig i at betale for to Timer, naar
Sangværket kun havde spillet i een, og Følgen var da
bleven den, at de fleste Begravelser nu fandt Sted, uden
at Sangværket begæredes. Siden d. 5. Dec. 1740 havde
Breitendich kun »opvartet« for 27 Lig, hvorimod 35
»uden Opvartning ere forbigangne«. Han lader sig for-
staa med, at han helst ønskede den gamle Ordning til
bage; men han drister sig dog ikke til at bringe dette
i Forslag. Derimod beder han om, at Kongen paa en
eller anden Maade vil holde ham skadesløs for den Af
gang i Indtægter, som Instruksen af 4. Dec. 1740 ha r
forvoldt ham.
Kongen bevilgede ham , ved Skrivelse af 13. April
1742, forskellige Forhøjelser i Betalingen for Sangværket.
Men Breitendich var ikke saa let at stille tilfreds. Alle
rede Dagen efter, d. 14. April, havde han og Schumacher
en ny Ansøgning færdig. De takkede underdanigst for det,
der allerede var bleven dem lovet, men opstillede derpaa
en Beregning, efter hvilken de nye Løfter kun vilde ind
bringe 8 Rdlr. mere om Aaret. Da det fremdeles var for
lidt, bad de om en yderligere Forhøjelse af Taksterne.
Kongen var lidt vanskelig stillet. Det var jo ham
personlig, der havde indskrænket Sangværkets Virksom
hed og derved formindsket Privilegiehavernes Indtægter.
At blive ved at forhøje Taksterne gik næppe an ; Magi
straten, som paany var bleven hørt, havde paa det
kraftigste sat sig derimod, og det vilde vel ogsaa kun
føre til, at der blev endnu færre Lig for Breitendich at
»opvarte«.
Da har en eller anden faaet en lys Ide.
Paa Kancelliets Forestilling til Kongen angaaende
den sidste Ansøgning fra Breitendich og Schumacher er
tilskrevet følgende Resolution:
Vedkommende tilskrives, om Sangværket ej kan indrettes
paa Vor Frue Taarn, hvorom de Forslag har at gøre. Naar