505 / 646
496
Bidrag' til Københavns Topografi.
Ligesom i den vestlige Del af Grunden var det
stærkt sorte, næsten kulfarvede Muldlag fyldt med
F l i n t flæ k k e r og Flintaffald. Der fandtes ogsaa enkelte
Skivespaltere o. 1. primitive Flintredskaber, der alle af
leveredes til Nationalmusæet, som betegner Bopladsen
som henhørende til den ældre Stenalder. Flintaffaldets
Mængde var størst omkring Hjørnet af Frederiksberg-
gade og Nytorv, altsaa paa det Sted, hvor Muldlaget var
tykkest. Muldens Overflade var her næsten belagt med
Flint. Et enkelt Sted fandtes der Spor af ildskørnede
Sten over en svag Fordybning i Leret; de vare rimelig
vis Rester af et I l d s t e d , men dette kunde dog ikke
konstateres med Bestemthed af Musæumsassistent
Sarauw,
der paa Nationahnusæets Vegne undersøgte Forholdene.
Det var mig særlig paafaldende, at der fandtes et
betydeligt Antal Flintflækker i Sandlaget paa en saadan
Maade, at de synes at maatte have ligget der, forinden
det ovenover liggende Englag er dannet, altsaa medens
Sandlaget var Strandbund. Disse Flækker vare let kende
tykke Muldlag en Aflejring af Ferskvandskalk med Sneglehuse, be
gyndende ved Kote 3,6 lidt øst for Livjægergade og tiltagende i Tykkelse,
indtil ca. 30 cm efterhaanden som det oprindelige Terrain faldt mod
Øst, ud mod Sundet. Under Kalklaget var der i den østlige Del af
Grunden et ca. 8 cm tykt Lag af fedt, sort Dynd, og derunder kom
atter Moræneleret. Muldlaget gjorde et engagtigt Indtryk; det var
fyldt med talrige Skaller af Helix; der var ingen deciderede Fersk
vandssnegle deri. Kalkdannelsen synes efter en Undersøgelse at være
af, geologisk set, ung Oprindelse; den er vistnok identisk med den,
som Rosenkjær har paavist i Frihavnen, og svarer vel ogsaa til de
Rester af Skov- og Mosedannelse, som ere paaviste i Kongedybet.
Den er dannet i en Ferskvandssø, hvis Niveau er noget højere end
den ovenfor angivne højeste Stand for Stenalderhavet, og som har
haft Afløb til dette gennem den Lavning, hvori Søerne nu ligge. Dynd
laget under Kalken har været uigennemtrængeligt for Overfladevandet
og har derved fremkaldt en Engdannelse, skønt Terrainet har skraanet
jævnt mod Kysten. Denne Engdannelse er f. Ex. vist paa Pufendorfs
Kort af ca. 1650 og betegnes som »paludes«, o: Moser.