510
Bidrag til Københavns Topografi.
Engen har fundet Sted. I denne Fyld fandtes der jævnlig
Murbrokker lige ned til Englaget.
Tæt udenfor Kysten og omtrent parallelt med denne
har der ligget en H o lm eller R e v le , bedækket med
stridt Grus og Smaasten og saa lav, at den jævnlig har
været overskyllet af Vandet. Rosenkjær har paavist
dens Østende i Grunden Frederiksholms Kanal Nr. 0
(Matr.-Nr. 238) og noget af Nordsiden i Løngangsstræde
Nr. 15—21. Selv har jeg fundet dens Vestende ved Ud
gravning af Grunden for Baghuset i Løngangsstræde
Nr. 27 (Matr.-Nr. 169); her laa det højeste af Holmen
0,65 m over daglig Vande, og den faldt skraanende saa-
vel mod Syd som mod Vest og Nord. Sydskraaningen
var den stejleste, og det var tydeligt at se, at det grove
Grus havde været udsat for stærk Udvadskning af
Bølgerne; ind mod Byen var Skraaningen jævnere og
Sandet fmere. Sandlagets Tykkelse over det faste Ler
var ca. 6 cm. Over det højeste af Holmen laa en 0,6 m
liøj Jordvold eller Dæmning, hvis plane Overflade, der
var ca. 2 m bred, synes at have tjent som Vej. Den
laa umiddelbart foran det Sted, hvor Christian IV.s Be
fæstning var, og har rimeligvis tjent som en Vej langs
Kysten ved Voldens Fod. Voldfylden var spredt saa
meget, at et bestemt Profil af Volden ikke kunde skelnes
i Udgravningen.
Mellem Holmen og Byen gik et smalt Sund, hvis
Bredde Rosenkjær har maalt til ca. 30 m ved Løngangs
stræde Nr. 21; dets Dybde var paa dette Sted
1,25
111
.
I gammel Tid fik Gaderne sædvanlig deres Navn
efter den Lokalitet, hvortil de førte fra Hovedgaden.
Gaden, som nu hedder Kattesundet, og som gik fra
Kirkevejen St. Clemensstræde, har altsaa faaet sit Navn,
fordi den førte til Kattesund. Strædet paa Raadhusets
(eller nuværende Nytorvs) Vestside betegnes i Jordebogen
af 1496 ligeledes som løbende fra Gammel Torv ned til