521 / 646
512
Bidrag til Københavns Topografi.
fandt Rosenkjær det faste Ler i Kote 0,o, hvortil svarer
en Kote for Sandlaget paa 0,i5 m ; her ha r der altsaa
været en lav Sandbanke, der var tør ved daglig Vande.
Senere har jeg undersøgt Grunden Vester Voldgade
Nr. 113. Jeg fandt da, at denne Sandbankes vestligste
Spids gaar ca. 3 m ind i denne Grund. Banken er
dannet af usædvanlig haard t Ler, og dens Overflade laa
ogsaa her i Kote 0,i5 m. Udenfor Banken falder Strand
bunden til alle Sider; paa Hjørnet af Ny Kongensgade
og Vester Voldgade laa det faste Ler i Kote
l,o og
Sandlaget derover i Kote -i- (),s. Sandbankens Form er
langstrakt; den maaler ca. 50 m langs Ny Kongens
gade.
Der har altsaa udenfor Kattesundsholmen strakt
sig et Fladvand, tørt ved Lavvande, mod Syd lige
til Ny Kongensgade, og Retningen af det dybe Løb,
det gamle K a l v e b o d s u n d 1), synes omtrent at kunne
angives ved en Linie fra Nordenden af Langebro til
Storm broen.
*) K. D. IV 448. Navnet paa Sundet skrives i 1535, da det nævnes
for første og sidste (?) Gang, »Kallebosund«. I 1634 druknede to Baads-
mænd »ved Kalleboe« (K. D. V 782). I 1658—59 benævnes Farvandet
omkring nuværende Langebro »Calleboe« eller »Kalleboe« (K. D. V
543 m. fl. St.). I 1660 omtales Pæle i »Kalleboen«. Kalvehaven, efter
hvis »Kalveboder« man mener, at Farvandet skulde have Navn, nævnes
første Gang i 1581 som »Kalle haugen«; den laa syd for Peblinge-
dæmningen og omfattede Engene langs St. Jørgens Sø, men om den
strakte sig til GI. Kongevej eller til Stranden, og om der i den fandtes
Boder for Kalvene, vides ikke. Samtiden synes ikke at have kendt
Forbindelsen mellem disse Boder og Navnet paa Farvandet, tbi det
benævnes aldrig »ved Kalveboderne« eller »næst op til K.« Desuden er
selve Dybet »Kallebosund« skilt fra Strandbredden og fra de formentlige
Boder i Kalvehaven ved en saa bred Landgrund, at den Tanke ikke
synes meget nærliggende at opkalde det efter disse. Man kunde fristes
til at tro, at Smaagrundene syd for Kattesund have heddet Kalve
boerne, svarende til de større Holme, Koklapperne, og analogt med
f. Ex. »Svinbådarne« ved Skaanes Kyst.