528 / 646
Bidrag til Københavns Topografi.
519
Rosenkjær betragtede den sydlige Lervej som identisk
med den fra Løngangen kommende Vej og anlagt sam
tidig med Løngangen. Dette kan imidlertid ikke være
rigtigt. Møllegraven og dens Dæmninger maa i Følge
Forholdenes Natur nødvendigvis være ligesaa gamle som
den Vandmølle, hvortil de hørte, thi Terrainforholdene
vise intet Spor af, at Graven kan have afløst et natu r
ligt Vandløb. Da der nævnes en Vandmølle ved Ladbro
allerede i 1419x), og Raadhusstræde i 1479 benævnes
Strædet fra Gammel Torv til Vandmøllen2), maa Dæm
ningerne altsaa mindst være saa gamle som det først
nævnte Aar, medens Løngangen jo derimod stammer
fra Begyndelsen af det 17de Aarhundrede. I Byens
Regnskaber fra 1511 omtales det Arbejde, som Borg
mester
Oluf Adsersen
udførte ved Vandmøllen og ved de
Damme, som han lod gøre færdige8). Efter Tidens
Sprogbrug kunne disse »Damme« selvfølgelig være Dæm
ningerne langs Møllegraven, men i saa Fald var der vel
næppe benyttet Udtrykket »gøre færdig« om et Arbejde,
som maa have været en Reparation; de kunne dog ogsaa
være Vanddamme. Det er derfor ikke udelukket, at
Bassinet kan have været en af Dammene og oprindelig
have tjent som Mølledam. Bygningen af Bassinets Bol
værker og Rende og Lervejen omkring dem tyde paa;
at man staar overfor et rent middelalderligt Anlæg, thi
Christian IV.’s Veje blev sædvanlig byggede med en Vej
bane af Grus. Vejanlæget langs Stranden har da forment
lig tjent som en Slags Landingsplads for Havnen i Katte
su n d 1). Det er vel muligt, at Vejen er sat i Forbindelse
med Passagen igennem Løngangen, men i saa Fald er
*) K. D. I p. 148.
-) K. D. II p. 144.
s) K. D. I p. 262.
4) Jfr. K. D. VI p. 202.