82
Koleraen i København 1853.
dels skulde have afkølet Luften for længere Tid, dels
bortskyllet en Del af Byens Urenlighed. Glade Køben
havnere lavede i Begyndelsen Vittigheder af, at Syg
dommen netop havde meldi sig i Terminen, paa den
»ulyksalige 11. Juni«. Mere alvorlig anlagte Naturer
sagde som Vilhelm Bergsøes Fader bekymrede: »Jeg
tror, vi gaar svære Tider i Møde.«1)
Den 24. Jun i om Aftenen havde Sundhedskollegiet
erklæret Soten for epidemisk Kolera. Paa Søetatens
Hospital var de fornødne Obduktioner foretagne i Over
værelse af Stadsfysikus og flere af Kollegiets Medlemmer
— i Begyndelsen havde Sygdommen næsten udelukkende
holdt sig til den østre Del af Byen. Myndighederne
maatte senere høre ilde for, at de havde ladet hele 15
Dage gaa uden at gribe ind. Paa den anden Side frem
hævedes det som en Undskyldning herfor, at del — af
Hensyn til Handelen med Udlandet og den overdrevne
Ængstelighed hos Landets nærmeste Naboer — vilde
have været højst letsindigt at erklære Byen for smittet,
inden Epidemiens Tilværelse var fuldstændig fastslaaet.
Saa langt borte liggende Steder som St. Petersborg og Kron
stadt var desuden de nærmeste, fra hvilke man havde hørt
om udenlandske Koleratilfælde. Der havde ikke været
Grund til at vente nogen Fare i den Betning udefra.
Den 26. Jun i gav Sundhedskollegiet i en offentlig
Bekendtgørelse Anvisning paa
Forholdsregler at iagttage til Forebyggelse af Sygdommen.
1) Man maa undgaa Opholdet i indsluttet, fordæ rvet og
fugtig Luft. Denne maa derfor flittigt renses og fornyes ved
dagligen at aabne V induerne og fjerne alt, som fylder Luften
med skadelige Uddunstninger; den størst m u lige R enlighed
saavel i som omkring B oligerne maa iagttages.
2) Man maa vogte sig for F orkølelse, dels ved ikke at ud
sæ tte sig for p ludselig Veksel a f Varme og Kulde, dels ved en
!) V. Bergsøe: Krigen og Koleraen. S. 143.