96 / 646
Koleraen i København 1853.
87
gruppevis hos flere Medlemmer af samme Familie eller
flere Beboere af samme Hus. Den optræder ganske
spredt paa de forskelligste Punkter af Byen. 1. Okt.
erklæredes den for ophørt som Epidemi. 13. Okt. ind
traf det sidste Sygdomstilfælde, i St. Pederstræde.
Seks Uger i Tiltagen, ti Uger i Aftagen — det har
været Epidemiens Forløb. Det passer med den dengang
paapegede almindelige Iagttagelse, at den asiatiske Ko
lera — ligesom i øvrigt mere eller mindre alle vandrende
Sygdomme — først optræder med enkelte Tilfælde, i
Begyndelsen gaar meget langsomt frem, men, naar den
er kommen til et vist Punkt, breder sig voldsomt, indtil
den naar sit Højdepunkt, her 27. Juli, saa igen tager
af, bugter sig noget op og ned og dør hen. Sammen
med Epidemien svækkes Dødeligheden, Sygdommen
bliver mindre ubarmhjertig. Under Opgangen døde i
København 69,8 af 100 syge, under Nedgangen 58,6.
Tilsammen havde der været anmeldt 7219 kolera
syge: 3864 Kvinder, 3355 Mænd. De første, der an
grebes, var Mænd, og der var en Tid lang et lille Over
tal paa deres Side. Senere blev det Kvinderne, der fik
Forspringet. Man forklarede det ved, at Sygdommen
først længere hen i Tiden havde fundet Vej til Fattig
anstalter o. 1., hvor alderstegne Kvinder udgjorde Fler
tallet, og til Enker, der ligeledes syntes særlig modtage
lige for den. 10,3 pCt. af alle Enker og separerede Hu
struer i Byen døde, medens der af dens gifte Koner
bukkede 4,5 pCt. under, af dens ugifte Kvinder 1,9 pCt.
216 af Enkerne hørte til de 615 af Koleraen angrebne
fattige Kvinder, der var anbragte paa Almindeligt Hos
pital og lignende Steder, og af hvilke 518 døde. F ra
drages de fattige gamle Kvinder og Enkerne, vil der
blive et betydeligt Flertal paa Mændenes Side.
I Stokhuset, paa Ladegaarden og paa Almindeligt
Hospitals Lemmeafdeling var Epidemien brudt voldsomt