Koleraen i København 1853.
91
Men i en særlig »Notice« herom hedder det: »Af Arbej
derne i Christensens Tarmskraberi paa Jagtvejen, paa
'Myginds Renovationsoplagsplads i Nørreallé, paa 4 Losse
pladser paa Nørre- og Østerbro, samt af alle de Arbejds-
mænd, som arbejdede paa Kolerakirkegaarden, døde
ingen.
Derimod døde en ved Assistenskirkegaarden
ansat Graverkarl, der havde Bopæl paa Jagtvejen 171 D 5,
i hvilken Ejendom liere Personer afgik ved Døden; men
af samtlige Gravere og Betjente ved merbemeldte Kirke-
gaard døde heller ingen. Hos 8 Personer, som under
Koleraepidemien vare beskæftigede med Transport af
syge og døde, viste sig det samme Resultat.« Lige saa
lidt kendes der noget Dødsfald blandt de 20—30 Mand,
som i den værste Tid antoges til Hjælp ved Begravel
serne paa Ivirkegaarden. Og om Byens Natrenovations-
mænd, som ikke alene færdedes i en med modbydelige
Dunster overmættet Atmosfære, men ogsaa havde Ar
bejde i fri Luft — og strængt Arbejde i fri Luft udsatte
ifølge Datidens Erfaring mere for Angreb af Sygdommen
end lettere Beskæftigelser, udførte i Hus —, siger For
manden for Natførerlavet, »at Antallet var 36, at Kar
lene hver Nat, foruden den almindelige Udførsel af
Natterenovationen fra Husene, endvidere udlørte Eks
krementerne fra de i Kolera-Hospitalerne lienlagte Pa
tienter, dog uden at nogen af ommeldte Karle blev an
grebne af Kolera eller døde under Epidemien.«
2
.
Allerede lige ved Farsotens Udbrud havde Fattig
direktøren H. H. Herfortli forudsagt, at Koleraen vilde
tage et drøjt Tag i Almindeligt Hospital og bortrykke
300 af dets Beboere. Alligevel havde ban ingen fore
byggende Foranstaltninger truffet, men kun bestilt —
200 Ligkister.
Hen paa Efteraaret gav Reservelæge