99 / 646
90
Koleraen i København 1853.
gamle, da de angrebes af Sygdommen — de døde alle.
216 var imellem 75 og 85 — de 196 af dem døde. 684
var imellem 65 og 75 — der døde af dem 559. Men
af de 1177 syge, der var mellem 25 og 35 Aar gamle,
døde kun 596, d. v. s. lidt over Halvdelen. Lavest ned
i Antallet af døde (39,7 pCt.) naaede de unge Kolera
patienter mellem 15 og 20 Aar. Derimod døde af syge
Børn under et Aar over tre Fjerdedele, mellem 1 og 3
Aar over to Tredjedele. I den spæde Barndom og i den
høje Alderdom var, som det kunde ventes, Modstands
kraften ringest, i Aldersklasserne fra 3 til 35 Aar viste
den sig størst.
Flest bukkede under af de fattige Mennesker, der
var anbragte i Anstalter og Stiftelser. Efter dem kom
Enker og deres Børn. De civile Betjente er de næste i
Rækken. Af Byens 162 Vægtere døde 11, af dens 125
Politibetjente 7; men 3 Gange saa mange havde været
angrebne af Koleraen. Blandt Haandværkerne var Grov-
og Klejnsmedene mindst modstandsdygtige. Gunstigst
stillede det sig for Tjenestefolk. Og dog liavde de gjort
deres Pligt, hvor det gjaldt.
»Naar en taknemmelig
Efterslægt«, siger Lægen Hubertz, »erindrer den Hen
givenhed og Selvopofrelse, hvormed Læger og Præster
røgtede det besværlige Kald, de havde at varetage, da
vil den ikke forglemme de fattige Mænd og Kvinder,
der paatoge sig den ofte ubehagelige og møjsommelige
Forretning at pleje de syge, og udførte den med T ro
skab. I et endnu langt smukkere Lys staar, etter hvad
der er os berettet, den Hengivenhed, Kærlighed og Om
hu, Tjenestefolk uden Undtagelse have vist deres syge
Herskab under denne Epidemi.«
Man skulde tro, at der maatte være en paafaldende
Svagelighed eller Dødelighed blandt Folk, der liaand-
terede stinkende, til Dels forraadnede dyriske Stoffer
eller havde at gøre med Transport af syge og døde.