98 / 646
Koleraen i København 1853.
89
tages at være den sundeste, saa greb dog mange andre
Forhold ændrende ind heri. Stærkest led de Dele af
Byen, som laa mest umiddelbart udsatte for nordlige
Vinde: Nørrebro, Nyboder, St. Annæ Øster Kvarter, til
Dels Kristianshavn. Den usædvanlig udholdende Nord
vestvind i Vinterhalvaaret forud for Epidemien mente
man mulig kunde have gjort Befolkningen her mere
modtagelig for Sygdommen og denne voldsommere i
sit Angreb. Og just i disse Bydele boede mange gamle,
svage, fattige Mennesker. Af Byens Kvarterer havde Ny
boder forholdsvis størst Dødelighed: 70,6 pCt. af de 585
syge. Det største Antal angrebne havde St. Annæ Vester
Kvarter: 1764. Naar St. Annæ Øster Kvartér kommer
op til 76,5 pCt., er det kun, fordi Hospitalerne dér er
medregnede; bortset fra dem var dets Dødelighedspro
cent 66,5. I det hele og store havde Farsoten holdt sig
nord for en Linje dragen fra Nørreport til Nyhavn1).
Paa Vesterbro med dens slette Drikkevand og utilfreds
stillende Vandløb, med dens Slagterier, Svinestier og
Garverier, forekom Sygdommen, mærkværdig nok, kun
i forholdsvis faa Tilfælde.
Af de syge døde i alt 4737 eller
65,62
pCt. Det vil
sige
3,65
af hele Byens Befolkning efter Tællingen i
1850. Og da antagelig et ret betydeligt Antal af Køben
havns Indbyggere har været borte fra Byen, af Forret
ningshensyn, paa Sommerrejser eller af Frygt for Kole
raen, bliver Forholdet i Virkeligheden endnu ugunstigere.
Mandefaldet var meget større end i de fleste andre Byer,
Koleraen havde hjemsøgt — kun Stockholm naaede,
samme Aar, ligesom tidligere, til Københavns Højde.
20. Juli meldtes det største Antal døde paa en enkelt
Dag: 236. 20 Mennesker var imellem 85 og 95 Aar
*) Th. Bricka: Cholera-Epidemien i Kongeriget Danmark i Aaret
1853. Kbh. 1855.