101 / 646
S. Engelsted i »Medicinsk Selskab« en levende Skildring
af Forholdene derude. I Lemmeafdelingen fandtes om
kring 1200 Beboere, af Kvindfolk omtrent dobbelt saa
mange som af Mandfolk: I Hovedbygningen ud til
Amaliegade, der var bygget 1769, 343. I den duntz-
feldske Gaard, der var købt 1808 og laa ved Hovedbyg
ningens nordvestlige Ende, 167.
I Baghusets første
Etage 54, ogsaa paa en Tid, hvor den nederste Etage
brugtes til Obduktionsstue og til Oplagsrum og Pynte
stue for Lig. En Bygning ud til Larsens Plads, der
var købt 1832 for at skaffe »de gamle og mest nød
lidende Medlemmer« mere Plads, da de laa for »tæt paa
hinanden, og Lofter maatte tages til Hjælp«, husede
542 Lemmer, to Gange saa mange som den var be
regnet til. I over 14 Dage havde Sygdommen været
epidemisk i Byen, inden den trængte ind i Lemmebyg
ningerne. Og først 7. Ju li meldte den sig i Hovedbyg
ningen. Men saa spredte den sig over det hele: ingen
Bygning og ingen Stue gik fri. Stuekoner og Patienter,
som var indlagte paa Hospitalet for en ubetydelig Syg
dom, blev rund t omkring Bytte for Koleraen. Den
duntzfeldske Gaard indrettedes til Koleralasaret. Lem
merne derfra flyttedes over til Holmens Arbejdslius i
Bredgade, men kom for største Delen tilbage som syge
eller døde. Fra Morgen til Aften gik Transporten: af
syge fra Lemmestuerne til Kolerastuerne, af døde fra
Kolerastuerne til Lighuset. Hen imod Epidemiens Slut
ning blev Porten til den duntzfeldske Gaard gjort til en
Ligstue, hvori der forrest stod Ligkister med Kranse, i
Midten Kister med Etiketter, bagest Lig i Kister, hvis
Laag ikke engang var slaaet til. Stanken derfra for
pestede ikke blot Hospitalets Gaard, men ogsaa de om
liggende Gader. Bag Hospitalet, paa Larsens Plads,
hvor en Mængde Arbejdere færdedes, havde Fattigdirek
tionen indrettet et Lighus, hvori der ofte henlaa 50—-100
J
a
Koleraen i København 1853.