106 / 646
Koleraen i København 1853.
97
af Oksekød, og Grød var bleven en endnu hyppigere
Ret end før.
Visse af Bygningerne omgaves af ildelugtende Pri-
veter, Skarnkasser og Kloaker: ved Økonomibygningen
var der en stor Slamkiste, dannet af Spildevandet fra
Badet, der netop, mens Koleraen stod paa, ofte udsendte
en gennemtrængende Peststank.
Dunsterne fra disse
Anlæg, blandede med Lugten af Svinetønder, Ivaal og
branket Smør fra Køkkenet, gav tilsammen en Luft, der
sikkert ogsaa var en virksom Sygdomsaarsag, mentes
der — i alt Fald døde baade Ivøkkenj om fruen og mange
af Vaskerpigerne.
Blandingen af Lemmestiftelse og Sygeliospital an-
toges at have gjort sit til at forøge Ulykken, men mest
af alt Overfyldningen med Mennesker. 300 var det
Antal, Lemmeafdelingen efter Hygiejnens billigste Krav
skulde kunne optage, men der var jo omtrent 900 mere,
altsaa 4 Gange saa mange. »Ingen retskaffen Mand kan
bære Ansvaret for en Økonomi, hvis Resultat han véd
er en Forøgelse af Dødelisterne,« det er Engelsteds sidste
Ord i hans Meddelelser. Der blev da ogsaa endnu
samme Aar, 9. Dcb., af Indenrigsministeriet, oprindelig
efter Initiativ af Lægen L. I. Brandes, nedsat en Kom
mission, der skulde undersøge, hvorvidt Almindeligt
Hospital i København paa Grund af forhaandenværende
Mangler ved dets Indretning maatte trænge til en Om
organisation, og eventuelt fremsætte Forslag derom.
Kommunehospitalet ved Østerfarimagsgade, som 10 Aar
efter Epidemien stod færdigt til at tages i Brug, blev
Frugten af Kommissionens Overvejelser. Almindeligt
Hospital blev fremtidig kun en Lemmestiftelse.
3.
Fra den Dag Sygdommen erklæredes for epidemisk,
var den overordentlige Sundhedskommission, Byens
7