112 / 646
Koleraen i København 1853.
103
etatens Hospital med dets 13 Kolerastuer, hver med 6
Senge og 1 i Reserve, behandledes under Epidemiens
Forløb i alt 558 Personer; 385 døde. Lægerne stod ret
tvivlraadige. »Det gaar med Kolera«, siger Overlæge
Miillertz, »som med mange andre Sygdomme: jo mindre
man kender til Sygdommen, des flere »probate« Midler
er der,« saa at »det Middel, som den ene Læge bæver
til Skyerne, af den anden ringeagtes som aldeles uden
Virkning.«
»Man prøver ikke længe nok et Medika
ment, før man tror at kunne liaabe mere af et andet;
paa denne Maade samles ingen, eller i det højeste en
meget usikker, Erfaring.« Her prøvede man for at
overvinde Legemets Kulde ulæsket Kalk: 3—4 Stykker
af en knyttet Haands Størrelse lagdes i Række med 4
Tommers Mellemrum, om dem et fugtigt Stykke Linned,
derom igen Sejlgarn, derom tykt groft Lærred, Kaffesække
omviklede med Sejlgarn, og, da Varmen endnu var for
heftig, et Stykke uldent Tæppe uden om det hele.
Kalken anbragtes saa paa forskellige Steder af Legemet.
»At flere Patienter ved den blev opvarmede, er vist.«
Man prøvede Mælk som helbredende Middel: den syge
fik 6—12 Potter Mælk at drikke i 24 Timer. Midlet
overtraf Forventningerne. —
Paa St. Annæ P la d s , Hjørnet af Amaliegade, ejede
Staten en Gaard (Nr. 113, nu 13), i hvilken det engelske
Gesandtskabs Arkiv og den forrige engelske Gesandts
Møbler henstod. 11. Juli begyndte man at rømme
den, 13. Juli var Rømningen fuldført, 16. Juli aabnedes
der et Kolerahospital i Bygningen. Denne laa paa op
fyldt og fugtig Grund i et Kvarter, som netop dengang
var hjemsøgt af Sygdommen i dens mest ondartede
Skikkelse. Den havde fugtige Kældere og en Sump,
der daglig maatte udpumpes. Men den gunstige Aars-
tid gjorde sit til at bøde paa Manglerne. Og der var
rigeligt Stuerum med Plads til heldig Fordeling af Pa-