117 / 646
108
Koleraen i København 1853.
Sygesergenter, Økonomen, Vægteren, Portneren og 18
Opvartningskoner, lidende af Kolera, Kolerine eller Af-
kræftelse; blev uskikkede til at varetage deres Hverv —
12 af dem døde. Der var Dage, da Forretningsgangen
var ved at standse af Mangel paa Arbejdskraft, af Mis
mod, Skræk og Sorg.
Ude blandt Soldaterne herskede »ikke uden Grund«
en panisk Skræk for Hospitalel. I alt indlagdes indtil
31. Aug. kun 74, af hvilke 43 døde.
Men der var
ogsaa truffet Forholdsregler for at forebygge, at Syg
dommen angreb Garnisonen. Paa Kasernen var det 25.
Jun i blevet paabudt, at Sergenter paa to forskellige
Tider af Dagen, og om Natten mellem 1 og 3 Brand
vagten, skulde gaa igennem alle Stuerne for at tilse Sund
hedstilstanden, især passe paa, om nogen led af Diarrhé
eller andre Mavetilfælde. Der forordnedes, at Soldaterne
skulde have frisk Luft, ikke maatte faa Træk, særlig
ikke kold Natteluft ind ad aabne Vinduer, ikke maatte
gaa med smudsigt Linned, straks skulde skifte, naar
deres Tøj ved Hjemkomsten var vaadt.
De maatte
ikke forlade Kasernen fastende, skulde helst drikke
noget varm t: Kaffe eller varm t 01 med Ingefær i, som
Marketenderen derfor altid skulde være forsynet med
om Morgenen. De maatte ikke nyde Brændevin til Over
drivelse, i det hele ikke være umaadeholdne i Spise og
Drikke, især ikke spise for megen Frugt eller anden
raa Planteføde, og der maatte kun sælges sund og
moden Frugt til dem. Vagtmandskabet skulde hver
Dag have en bitter Snaps, og i Steden for almindelig
Brændevin skulde Marketenderen udskænke bitter Brænde
vin. En Uges Tid efter befaledes det, at man ved de
militære Øvelser skulde søge at undgaa Overanstrængelse.
Svømning maatte kun foretages, naar Vandet var varm t
nok, Luften varmere end Vandet og Vejret gunstigt. En
Lige senere blev Vand og Brødstraffen, indtil videre,