106
Koleraen i København 1853.
»Sorte Hest«, der leverede et overordentlig stort Antal
kolerasyge; men det var allerede før Lasarettet 28. Juli
aabnedes, og de overlevende var nogle Dage i Forvejen
bievne bortflyttede. Stod Søndenvinden paa, var der
paa Lasarettet en ulidelig Stank fra Kulerne udenfor
Voldene; men hele den omliggende Del af Kristianshavn
led under samme Ulempe. Lasarettet i Prinsensgade
holdtes aabent lige en Maaned og havde 128 Kolera
patienter til Behandling; 72 af dem døde. De fleste
af dem hørte til Befolkningens lavere Klasse, mange af
dem var i liøj Grad fattige og usle. Ogsaa her mente
Overlægen, N. E. Ravn, at de vundne Erfaringer ikke
gav noget synderligt Holdepunkt for Valget af en bestemt
Behandlingsmaade. »Koleraen«, siger han senere, »var
for de fleste af Københavns Læger, hvad Autopsi (Selv
syn) angaar, en ny Sygdom, Forretningerne vare mange
og besværlige, baade Sjæl og Legeme i høj Grad an
grebne, og jeg for min Del blev ganske pludseligt sat
m idt ind i Sygdommen, just da den var paa sit Højde
punkt.«
Paa B l e g d a m s la s a r e t te t , som ligeledes opretholdtes
en Maaned, indlagdes 95 Patienter, af hvilke mere end
de to Tredjedele døde. Blandt Personalet var der hele
Tiden en fortrinlig Sundhedstilstand, men heller ikke
Tale om saadan Overanstrængelse som for Vaagekoner
udenfor Hospitaler. Af 6 Vaagekoner andensteds fra,
som Overlægen, P. Knudsen, havde under Behandling,
havde i ethvert Tilfælde de 5 i flere, en enkelt endog i
4, Døgn ikke været af Klæderne.
Endelig fik foruden Almindeligt Hospital Garnisons
hospitalet, Stokhuset og Ladegaarden Hospitalsafdelinger
for deres egne Kolerapatienter.
Paa G a r n i s o n s h o s p i t a l e t indbragtes 24. Jun i deu
første kolerasyge, en Underjæger fra Kastellet, der om
Morgenen var staaet sund og rask op, Kl. 77a pludselig