Previous Page  110 / 646 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 110 / 646 Next Page
Page Background

Koleraen i København 1853.

101

manitet er, kan man slutte deraf, at da Lærerne ved

Arbejdshusets Skoler havde ladet Læger bese Lokalerne

for at erfare, om det var raadeligt under disse Om

stændigheder at fortsætte Skoleundervisningen, og Læ­

gernes Svar faldt ugunstigt ud, saa dekreterede denne

Direktion, at Undervisningen lige fuldt skulde fortsættes

1 de samme Lokaler« (Fædrel. 7. Juli).

Frue Arbejdshus var fra først af indrettet til 50

Patienter. Allerede i den anden Uge maatte Hospitalet

udvides. 18. Juli var det overfyldt — i mindre end 3

Uger var hver Seng gennemsnitlig brugt til 3—4 Pa­

tien te r— ; paa Overlægen Dr. S. J. Ballins Raad optoges

nu foreløbig kun de, Sygdommen angreb i selve Hospi­

talet eller som indbragtes fra Gaden uden at kunne af­

vises. 26. Juli aabnedes det paa ny, efter at Værelserne

var udluftede og rensede, og straks samme Dag ind­

lagdes 32 Patienter; men derefter aftog Antallet. Af de

511 syge døde her 327, deriblandt 2 Inspektører, 1

Stuekone, 2 Vaagekoner, 4 Dag- og Gangkoner, 1 Op­

vartningspige, Portnerkonen, 2 af Køkkenpersonalet og

2 Portører. — En lummervarm Aften kom Vilhelm

Bergsøe og hans Fader gaaende fra Vesterport, hvor en

saadan Peststank slog dem i Møde, at de foretrak at

gaa hjem ad Volden.

»Der var ravende mørkt,« fortæ ller han, »og m idt i dette

Mørke syntes jeg at høre summ ende Stemmer, hæ se Raab og

skarpe Skrig oppe i Luften . . . P ludselig stødte vi paa en Skare

Mennesker, der stod saa tæt, at det ikke var muligt at komm e

videre. Som en sort, uigennem trængelig Mur stod denne Men­

neskem asse over hele Volden og alles Øjne vare rettede paa

et højt, stærkt op lyst Hus, hvis Vinduer stode paa vid Gab,

saa at man kunde se alt, hvad der foregik derinde.« Det var

Frue Arbejdshus. »Da det ikke var os muligt at trænge gennem

Sværmen, steg Fader og jeg op paa Bastionen, og over et Hav

af mørke Hoveder saa vi et Syn, der har præget sig uudslette­

ligt i m in Erindring. Alle E tager vare stærkt oplyste, Læger,

Vaagekoner og Portører ilede frem og tilbage, og de sidste

KØBENHAVNS

KOMMUU£

Ti

I

Ti

LIOTEXES

LÆSESALEN

CHRISTIANSHAVN