113 / 646
104
Koleraen i København 1853.
tienterne og til passende Tilbehør. Til Obduktioner
var der dog intet Lokale, disse maatte foregaa paa en
Sygestue, og af Hensyn til Folks Ængstelighed og Mis
tillid afholdt Lægerne — A. Buntzen var Overlæge —
sig næsten helt fra at obducere. Hospitalet optog i
Løbet af 3 Maaneder 589 Patienter, ganske overvejende
Kolerapatienter. Af dem døde 327, deriblandt af Per
sonalet 9: Portneren, Overkokkepigen, en Stuekone, to
Vaagekoner, en Dagkone, en Ligkusk, en Rullekarl og
en Vaskerkone.
Men Smitte saa Lægerne ingen tyde
lige Eksempler
paa. Snarere, mente de, spillede de
moralske Indflydelser en Rolle. »Det er i det mindste
paafaldende,« siges der i deres Beretning, »at flere af de
syge, som vi havde set angribes for vore Øjne, have
umiddelbart i Forvejen været stærkt afficerede paa
Sindet. Skulde
dette ikke til Dels kunne forklare, at
Sygdommen saa ofte gaar rundt imellemFamilie og
Omgivelser, naar den først ha r krævet et enkelt Offer
og derved udbredt Nedslagenhed og Forfærdelse?« Læ
gerne var ogsaa her usikre med Hensyn til Behandlings-
maaden og mente at burde følge ethvert Vink, der
syntes at have en Smule paa sig. En Blikkenslager
kom saaledes med en Dampseng, han havde set i Tysk
land og lavet efter: en Trækasse med Gjorde over i
Steden for Laag og en Kedel ved den ene Ende. Pa
tienten skulde hyllet i Uldtæpper lægges oven paa
Gjordene og Kassen derpaa fyldes med hede Vand
dampe. Det blev prøvet: Pulsen steg, Hudvirksom
heden kom i Gang, Sveden strømmede, — men Pa
tienten døde i fuld Sved efter 3—4 Timers Forløb. En
Franskm and kom til København af lutter menneske
kærlig Iver og anbefalede et Middel, sydfranske Præster
havde faaet meddelt ved et Slags Aabenbaring, og som
han havde en religiøs Tro paa: tynd hed Hyldeté,
drukken med korte Mellemrum under fuldstændig Til