Koleraen i København 1853.
109
forandret til mørkt og ensomt Fængsel. Og Garnisonen
slap „jo ogsaa forholdsvis let over Faren. —
De almindelig tilgængelige Hospitaler havde indtil
460 Hospitalspladser til Raadiglied. Det var i Begyn
delsen fuldkommen tilstrækkeligt: men fra Midten af
Juli Maaned blev det nødvendigt al Pladsmangel at
lade mange Patienter blive i deres Hjem. Dødeligheden
mellem disse syntes endda ringere end paa Hospitalerne,
skønt Sundliedsraadet, i Strid med Bladenes Paastande
og til Beroligelse for Befolkningen, udtalte, at de oprettede
Kolerahospitaler i enhver Henseende kunde maale sig med
de bedste Hospitaler i Byen; de havde alle, selv de, der laa
i tættere bebyggede Bydele, en luftig og god Beliggenhed,
og der var ikke hos Omgivelserne sporet nogen som
helst skadelig Indvirkning fra dem — det samme, som
Bang ogsaa andensteds havde forfægtet.
Som Epidemien aftog, kom et stigende Antal Hos
pitalspladser til at staa ledige. Fra 15. Aug. kunde
udenforstaaende derfor ikke længer indlægges paa Sø
etatens Hospital. 18. Aug. lukkedes Lasarettet i Suhms-
gades Skole. I sidste Uge af samme Maaned ogsaa de
andre i Skolebygninger indrettede Kolerahospitaler. Byg
ningerne rensedes og leveredes tilbage til de paagældende
Skolekommissioner. 10. Sept. sendtes de sidste Patienter
bort fra Hospitalet i Frue Arbejdshus, fra 12. optoges der
ikke længer nye i Frelserens Arbejdshus. 5. Nov. blev
endelig det sidste Kolerahospital rømmet, det paa St.
Annæ Plads. —
Til Lighus, foruden de mindre i Hospitalerne, havde
man fra først af brugt Gymnastikhuset i Filosofgangen
ved Vestervold. Atter Angst og Harme, der fik Luft
igennem Pressen. »Vi paalægge Sundhedskommissionen
det som en Samvittighedssag«, befaler Fædrelandet 12.
Juli med en offentlig Anklagers Myndighed, »at skaffe
Kolera-Lighusene udenfor Byen. Selv om en Samling