124 / 646
Koleraen i København 1853.
115
han: »Det kan ikke nægtes, at der snarere gjordes for
meget end tor lidet, og dette var uden Tvivl en Fejl,
skønt en meget undskyldelig Fejl, der ogsaa snart blev
rettet. Saa snart man nemlig efter længere Tids ved
holdende og store Anstrengelser tydeligen havde over
bevist sig om, at Epidemiens Gang blev uforandret
fremadskridende, valgte man uden Betænkning en spar
sommere Fordeling og en anden Anvendelse af Læge
kræfterne, nemlig til Sygebehandlingen i Hjemmet, en
Forandring, der end yderligere nødvendiggjordes ved
Kolera-Hospitalernes Overfyldning og den besværlige
Transport til disse, samt derved, at efterhaanden flere
af de visiterende Læger selv bleve syge og maatte fra
træde.« Af Læger døde under Epidemien: de to højt
ansete Kirurger C. C. Withusen, 75 Aar gammel, og S.
R. Thal, 68 Aar gammel, hvis 88aarige Moder Dagen
efter ham ogsaa døde af Kolera; den 72 Aar gamle tid
ligere Overlæge ved 1. Jægerkorps P. H. Hjorth; den
Glaarige Overlæge ved 1. Linjebataillon L. A. Berg, Fader
til Lægen Rudolph Bergh; Distriktslæge P. A. Bramsen,
en 37aarig dygtig og kundskabsrig Mand, til hvem man
knyttede ualmindelige Forventninger; og de to 28aarige
medicinske Kandidater Ohlsson-Bagge og C. F. M. Lun-
ding. De tre første døde paa samme Dag, den 16. Juli.
Den hele opofrende og anstrengende Husvisitation
havde efter Hornemanns Mening her langt fra gjort den
Nytte som andensteds. Hvad der naaedes, var kun
»saare lidet og for næsten intet at regne« i Sammenlig
ning med hvad der ifølge Beretningerne fra Londons
General board o f health
var naaet i England ved lignende
Virksomhed under lignende Forhold.
Tilsyneladende
blev Epidemiens Gang ikke paavirket af Visitationen.
Sin Betydning har denne da haft paa andre Punkter:
den paapegede en Mængde lokale sanitære Mangler og
bidrog til, at de fjernedes; den gik Haand i Haand
8
*’