123 / 646
114
Koleraen i København 1853.
yngre københavnske Læger tilbød beredvillig deres Tje
neste, saa godt som ingen holdt sig tilbage. Fattig
distrikternes faste Læger, der bedst kendte de overbe
folkede og slet holdte Huse, meldte sig nu næsten alle.
De Tider var forbi, da Lægerne, naar Pest eller anden
uhyggelig Farsot udbrød, flygtede fra Byen. Kun en
enkelt af de medicinske Professorer nævnes i Bladene
ironisk, fordi han under Epidemien nødvendigvis maatte
rejse til Jylland.
Visitationen paabegyndtes den 10. Juli, i Farsotens
5. Uge, paa én Gang over hele Byen, med et Korps af
112 visiterende Læger den første Uge. I de 180 Gader,
de afsøgte fra Hus til Hus, traf de 2476 Forløbertilfælde,
348 begyndende Koleratilfælde. Den næste Uge, da 164
Gader besøgtes af 82 Læger, sank den første Art Til
fældes Antal til 2102, medens de sidstes steg til 652.
Derefter gik baade Tallet paa syge og paa Visitatorer
stadig nedad. I alt havde Lægerne paa deres Vandringer
truffet 6706 Tilfælde af Diarrhé el. 1. og 1360 af be
gyndende Kolera. Ved Siden af Visitatorerne virkede,
foruden Fattig væsenets Distriktslæger, overalt i Byen
særlig ansatte Koleralæger, som besørgede Lægetilsynet
og Behandlingen af Kolerapatienter, der ikke havde
egen Huslæge og ønskede at blive i deres Hjem. Fra
private Mænd udstedtes et offentligt Opraab om at stille
Køretøjer til de trætte Lægers Tjeneste, og mange fulgte
Opfordringen. Ogsaa paa anden Maade kom Befolk
ningens Taknemmelighed til Orde overfor Lægerne.
Emil Hornemann var Lægeforeningens Formand.
Han havde allerede Aaringer i Forvejen været Talsmand
for de hygiejniske Interesser — mange undrede sig
over, at han ikke var bleven Medlem af den overordent
lige Sundhedskommission. I en senere Beretning til
Sundhedskollegiet »om Husvisitationen og Udilytningen
i København under Kolera-Epidemien i 1853« udtaler