120 / 646
Koleraen i København 1853.
111
endnu fra min Barndom det uhyggelige Syn, det var at
møde disse Vognlæs af Lig, naar om Aftenen Kl. 8 hele Fa
milien, Mand, Kone og 4 Børn, kørte ud af Byen i min
Faders lille Enspændervogn for at trække frisk Luft. En
Bække Møbelvogne, belæssede med Ligkister, bevægede sig
fremad ude paa Gaden; hist og her saa man inde paa
Fortovet enkelte sørgeklædte Skikkelser holde Skridt med
Vognene, ligesom i Angst for at være Smitten fra den
døde for næ r1). Filosoffen Hans Brøchner giver i et Brev
af 7. Aug.2) en fyldigere Skildring:
»Jeg har til enhver Tid af Dagen, fra den tidligste Morgen
stund og til sildigt om Aftenen, naar jeg gik ind til Etyen,
kunnet se Ligtog, og jeg har ofte, paa det lille Stykke til
Porten [Nørreport] — jeg bor um iddelbart udenfor Søerne —
kunnet møde 3 forskellige Tog. Man har brugt de forunder
ligste T ransportm idler: gam le affældige Ligvogne, der syntes
selv at være staaede op af Graven, Rustvogne, Arbejdsvogne,
Kaffemøller, Omnibusser og Møbelyogne — Trillebøre, som
Københavnsposten har talt om , har jeg dog ikke set. Paa
Kirkegaarden har det gaaet meget summ arisk til. Jeg saa en
Dag L igomnibussen komm e derud med
6
Kister, en af Graver-
karlene aabnede den og krøb ind bag Kisterne, som han hivede
ud, som om det havde været Fragtgods, og de andre Karle
m odtog dem med allehaande gem ytlige Bemærkninger, der
ikke var saa dybsindige som Graverkarlenes i Hamlet, men
som dog ved Kontrasten kunde gøre en lignende Virkning.
K isterne vare tlade og dannede af
6
sværtede Brædder, der
vare saa slet samm enføjede, at Laaget paa den ene Kiste gik
op, da de læ ssede den af, hvilket en af Karlene bødede paa
ved med knyttet Næve at slaa det ned igen. Paa Enden af
K isterne var anbragt en Papirlap, paa hvilken den dødes
Navn, Alder og Dødsdag var anført, og de bleve nu uden
videre C eremonier satte ned i en stor Grube, to og to ovenpaa
hinanden. Det var lutter Fattigfolk, saa de fik ikke nogen
sp eciel Jordpaakastelse: den var kun for Honoratiores, der
b leve begravede i et andet Hjørne, hvor en Præst fungerede.«
b Jvf. Th. Schorn: I)a Voldene stod. Kbh. 1905. S. 141.
2) Hans Brøchner og Christian K. F. Molhecli. En Brevvexling
(1845—1875). S. 99 f.