125 / 646
116
Koleraen i København 1853.
med Bespisningen af trængende og anviste, hvor denne
burde ydes; den forberedte Udflytningen og udpegede
til Dels de Huse, der først burde rømmes.
Endelig
er det næppe for meget sagt, at »den københavnske
Befolknings sjældne og udmærkede Holdning under
denne første og voldsomme Kolera-Epidemi for en stor
Del skyldtes den Omstændighed, at Beboerne dagligen
modtoge Besøg, Hjælp, Raad og moralsk Understøttelse
af de fra Hus til Hus vandrende Læger«.
Den praktiske Gennemførelse af Udflytningen blev
næsten helt lagt i Hænderne paa en enkelt Mand, Fu ld
mægtig, konstitueret Stadskonduktør, C. F. Thomsen.
Hans »Utrættelighed og opofrende Iver under denne
vanskelige og visseligen ogsaa farlige Forretning blev
mere erkendt og paaskønnet af alle, der havde Lejlighed
til at iagttage den, end egentlig omtalt eller belønnet,«
siger Hornemann om ham. »Den vanskeligste Opgave,
nemlig at faa de sunde Beboere ud af de mest angrebne
og af Lægerne paaviste Huse, udførte han saa godt som
alene.«
Udflytningen begyndte den 17. Ju li og fortsattes i
10 Uger. Størst var den i anden Uge: fra 35 Huse i
16 Gader udflyttedes 765 Personer. De kom til at bo i
Telte, rejste paa den borgerlige Eksercerplads paa Kri-
stianshavn, i Fodgardens Kaserne og Rosenborg Brønd-
sal, hvor Rummene var afdelte ved Sejldugsvægge, og i
en Teltlejr paa Glaciset mellem Vester- og Nørreport.
Alle disse 4 Steder stod under Lægeforeningens Tilsyn.
Tilsammen var det 1496 Mennesker, der anbragtes her.
Over 300 af dem var fra Adelgade, og 166 kom fra et