127 / 646
118
Koleraen i København 1853.
H. G. F. Holm1), der selv hørte til Lejrens Beboere, har
givet en livlig, koloreret Pennetegning af den og Færdslen
ved den. I det hele mener Hornemann, der ikke kan
være Tvivl om, at mange fattige fra de sletteste og mest
truede Huse, ved de sundere Forhold, de kom til at leve
under, blev reddede fra Sygdom og Død. Og Udflad
ningen gav en Lejlighed, der delvis ogsaa blev greben,
til at udrense og forbedre de daarlige Boliger.
Paa en kommunal Jordlod mellem Østerfarimagsvej
og Sortedamssø havde Tømmermester, Major H. ,f. Kel-
lermann, Medlem af Nørrebros Sundhedskommission,
efter dennes Ønske, paa sin egen Bekostning ladet op
føre et midlertidigt Træhus, hvori 6 Fam ilier blev an
bragte. Men der var tiere usunde og kolerabefængte
Huse paa Nørrebro, som det øverste Sundliedsraad fandt
det nødvendigt at faa rømmede. Efter Forhandling med
Lægeforeningen besluttede man at fortsætte med Træ
barakker paa den nævnte Jordlod. Udgiften ansloges
til 25000 Rdl. Lægeforeningen vilde skaffe de 10000.
Resten mente man Kommunen kunde betale, mod at
Bygningerne blev dens. Kommunalbestyrelsen gav sit
Samtykke. 4. Aug. begyndte Opførelsen og skred rask
fremad. Saa fandt man ud, at Træhusene let og billigt
kunde omdannes til Vinterboliger med Ildsteder og Skor
stensrør; de stod paa fast Lergrund, og de vilde uden
Vanskelighed kunne forsynes med Vand og Afløb. Men
— de laa indenfor Fæstningens Demarkationslinje.
Krigsministeriet sagde nej, Husene maatte ikke blive
staaende længer end til Vinterens Komme, en Ordre,
Borgerrepræsentanterne »dog ikke kunde betragte som
aldeles afgørende, da det i alt Fald vel vilde have været
muligt paa højere Steder at bevirke den forandret«.
Alligevel bøjede man sig, saa meget mere som Læge-
*) Se Hist. Medd. om Kbh. I. S. 257 ff.