132 / 646
Koleraen i København 1853.
123
sendte Sagen i Udvalg: Tømmermester H. H. Kayser,
Brygger J. C. Jacobsen og Overretsprokurator L. C.
Larsen. Allerede 4 Dage efter kom deres ret vidtløftige
Betænkning til Forhandling — den var ikke trykt og
maatte læses op. Jacobsen var Mindretal og fraraadede
Forsamlingen at gaa ind paa Planen. Til ham sluttede
Forsamlingens Flertal sig; L. N. Hvidt og Algreen-
Ussing drog endogsaa i de stærkeste Udtryk til Felts
mod Sundhedsraadet, beklagede sig over dets »Udflyt
nings-Mani« og ytrede Frygt for, at denne aldrig skulde
faa Ende. Huse paa Østerfælled, mente man, vilde faa
en temmelig afsides Beliggenhed borte fra Byen og være
meget udsatte for Blæst og Kulde. Og paatog Kom
munalbestyrelsen sig at opføre permanente Boliger, vilde
den være udsat for vedvarende at maatte sørge for Husly
til en Befolkning, der henhørte under den egentlige
Fattigforsørgelse. »Om muligen ogsaa noget kunde tale
for et forandret Princip med Hensyn til den Maade,
hvorpaa Fattigvæsenets Huslejehjælp nu gaves, saa
burde dette vistnok kun iværksættes efter en forud-
gaaende Undersøgelse, der maatte være langt mere om
fattende, end den korte Tid, der havde været given til
nærværende Sags Behandling, havde kunnet tilstede.
Af hvad der hidtil havde foreligget i Sagen, liavdes der
heller ikke Vished for, at de foreslaaede Boliger vilde
kunne være færdige til Afbenyttelse til den Tid, da der
kunde være Brug for dem, og endelig maatte det endnu
komme i Betragtning, at, som altid, saaledes vilde det
ogsaa i nærværende Tilfælde være meget misligt for
Kommunen at gøre sig til Entreprenør for et Fore
tagende, som rettest burde overlades til den private
Virksomhed.«
Det unge »Dagblad« giver Vreden over Kommunal
bestyrelsens Træghed Udtryk: »Det er ikke tre Uger
siden, at Epidemien daglig bortrev halvandet Hundrede