137 / 646
128
Koleraen i København 1853.
at en Familie her kunde faa 1 a 2 renlige og sunde
Værelser nied Køkken og anden Hjælp for samme Pris
som den, der ellers betaltes for et usselt Kvistværelse
med Adgang til el saakaldt fælles Køkken. Boligerne
skulde kunne forrente sig. Et muligt Overskud skulde
anvendes til Foretagendets Udvidelse og til Forbedring
af de ubemidlede Beboeres sanitære Forhold. Fra Ind
samlingskomiteen gjorde man Regning paa c. 30000 Rbd.;
til den første Driftskapital, inden et passende Laan
kunde optages, vilde der endnu behøves omtrent 20000
Rbd. »Denne Sum haabe vi imidlertid endnu at er
holde ved fortsatte frivillige Bidrag Ira Medborgere,«
siger Foreningens Bestyrelse, »idet vi ere overbeviste
om, at det vil staa klart for enhver, at dette Fore
tagende er nødvendigt og godt, for den enkelte som fol
det almindelige, og virkeligt velgørende. Naar Byg
ningerne saaledes ved fælles Hjælp ere rejste, vil der
blive sørget for at sikre Foretagendets Fremtid ved om
muligt at faa det grundlagt som en egen Stiftelse med
en fast, autoriseret Bestyrelse, og denne Stiftelse kan
da staa som et varigt Minde om det Borgersind, der
h a r besjælet Københavns Beboere, baade under og efter
Epidemien.«
I November udsendte Bestyrelsen et nyt Opraab.
Man vilde, siges der deri, opføre »ikke et Fattighus
eller en mild Stiftelse«, men »en lille Udilytterby, en
Forstad«, i Indbyggertal mulig større end adskillige af
Landets Købstæder. Inden et Aar var det Meningen,
at Bygningshelet — som det lyrisk hedder — skulde
»byde sine hvide Mure frem for de forfriskende Luft
strømme og modtage paa sine lave Tage en fri Himmels
oplivende Solstraaler«. Kommunalbestyrelsen havde for
sin Imødekommenhed med Hensyn til Grunden kun
stillet den Betingelse, at Fælledstykket skulde falde til
bage til Kommunen, naar Bygningerne ikke længer be