133 / 646
124
Koleraen i København 1853.
Ofre, fornemmelig i de sammenpakkede Fattigkolonier,
som efter alle sagkyndiges Mening have været Syg
dommens Vugge og Arnesteder, og allerede hører man
i Kommunalbestyrelsen Stemmer, som beklager sig over,
at man med Kraft har søgt at kvæle de allerfarligste
Spirer til Sygdommen. Kommunalbestyrelsen skulde
være den, der ivrigst arbejdede paa at tilintetgøre de
Ulykkens Huler og Elendighedens Boliger, som til vor
Skændsel ligge indenfor Hovedstadens Volde, og i dets
Sted paatager den sig at værne om de usle Pengepugere,
der med oprørende Griskhed berige sig af de fattiges
Elendighed. Denne Kommunalbestyrelsens Færd staar
i meget nøje Forbindelse med den Omstændighed, at
samtlige Borgerrepræsentanter ere Grundejere.«
Saa optraadte Lægeforeningen igen.
»Da for nogle Maaneder siden,« hedder det i en Skrivelse,
den udsendte 8. Oktober, »den epidem iske Kolera udbrød i
Hovedstaden, var det ikke vanskeligt at forudsé, at den vilde
gribe stærkt om sig i denne overbebyggede, overbefolkede og
med U renlighed opfyldte By. De sen este E rfaringer fra andre
større B}7er gave im id lertid grundet Haab om, at man ved
kraftige og gennem førte F oranstaltninger i saa Henseende vilde
kunne udrette meget, og i dette Haab traadte Lægeforeningen
samm en, idet den fornemm eligen vilde søge at understøtte
Autoriteterne ved Iværksæ ttelsen a f f o r e b y g g e n d e F o r a n
s t a lt n i n g e r . Hvad den i saa H enseende har udrettet, skyldes
dog først og fremm est den Bistand, som alle H ovedstadens
Læger, de m ed icin ske studerende og mange velsind ed e Borgere
ydede dens B estræbelser; og om det end maa indrømm es, at
disse Bestræbelser først efterhaanden, under den overordentlige
Sundh ed skomm ission s Medvirkning, ordnedes til en sam let og
virksom Plan m od Sygdomm ens Udbredelse, saa er det dog
vist, at enhver a f de ivæ rksatte F oranstaltninger har baaret
sin Frugt. F rem for alt gæ lder dette om U d f ly t n in g e n , der,
skønt den ivæ rksattes sent og efter en indskrænket Maalestok, •
dog maa antages at have bestaaet sin Prøve, her som anden
steds. Ti lige saa vist som den dyrtkøbte Erfaring har lært,
ogsaa os, at der isæ r er én for Sygdomm ens Opkom st og Ud-