Koleraen i København 1853.
119
foreningen ikke troede, Træhusene formaalstjenligt lod
sig indrette til Vinterbrug. Del Tilskud, den havde
lovet, tog den under 20. Aug. tilbage, fordi Kommunal
bestyrelsen ikke mente at kunne gennemføre dens Planer
i deres fulde Omfang. Kommunalbestyrelsen fastholdt,
at Foreningen var ubetinget forpligtet til at udrede det
Bidrag, den havde lovet, men indvilligede dog i, at man
paa Kommunens Bekostning gik videre efter den op
rindelige Plan. Det trak ud med Fuldførelsen af Mangel
paa Tagsten, og Krigsministeriet havde saa i Begyndelsen
af September givet sit Minde til, at Træbarakkerne paa
visse Vilkaar blev staaende til 1. Novb. 1854. Først
ved Oktober Flyttedag kunde de tages i Brug. Men de
42 Bygninger, hver med 6 Et-Værelses-Lejligheder, som
man havde paatænkt, var bievne til 30, der havde
kostet omtrent, hvad der var beregnet til hele Anlæget.
I Steden for 250 hlev det 180 Familier, der blev Plads
til. Lejen sattes til 3 Mark om Ugen. Sundhedsraadet
var tilfreds; det mente, at disse Bygninger ikke blot,
som Teltlejrene, havde afhjulpet en øjeblikkelig Trang,
men ogsaa givet Stødet til et blivende Fremskridt.
Tanker i den Betning havde allerede tidligere været
oppe. Endnu før Epidemiens Udbrud havde Fenger i
Maj Maaned oplyst i »Fædrelandet«, at den sandsynlige
Levealder var betydelig kortere i København end i Køb
stæderne og paa Landet, og fremsat den »velgrundede
Paastand«, at der i Hovedstaden maatte lindes særegne
skadelige Potenser, der bidrog betydelig til Sundhedens
Forstyrrelse og Livets Afkortning. En Uges Tid efter
havde Hornemann i samme Blad tilføjet: »Jeg er over
bevist om, at en usund, mørk, urenlig eller fugtig Bolig,
hvor de forskellige Køn sove imellem hinanden og en
Masse Mennesker skal benytte et og samme Privet, aldrig
kan afgive et hyggeligt Hjem med alle dettes Goder for
ældre og yngre; men at en slet og indelukket Luft,