112
Koleraen i København 1853.
De sædvanlige Formaliteter bortfaldt for ikke at
forsinke Begravelserne, der skulde linde Sted inden 48
Timer efter Dødsfaldet. I Sørgehuset maatte hverken
Ligfølget samles eller Ligtale holdes. En Mængde Ar
bejdere blev sat i Gang med at lave Ligkister. I for
nødent Fald blev disse forskrevne andensteds fra.
I Lavene kom der Røre. Saaledes skriver Older
manden for Smedelavet den 20. Ju li til Politidirektøren,
at der fra de yngre Mestre, hvis Pligt det var at bort
bære Lig, var kommet Andragende om Fritagelse for
denne Pligt, dels fordi Ligbærernes Antal, 36, hvoraf
der til de fleste Lig benyttedes 12, under de hyppige
Begravelser var saa lidet og Omgangen saa hurtig, at
der derved opstod megen Besværlighed og Tidsspilde,
dels fordi man frygtede for Smilte ved Afhentningen og
Bortbærelsen af Ligene. Oldermanden spørger derfor,
om der fra det offentliges Side er truffen eller kan
ventes nogen Foranstaltning til Begravelse af de bort
døde. Særlig ogsaa, om man har til Hensigt at gøre
nogen Forandring ved Svendes Begravelse, hvortil der
formentlig er endnu større Føje end ved Mestrenes.
Svaret gik ud paa, at det offentlige ikke agtede at gøre
noget, og Oldermanden fik Bemyndigelse til at træffe
saadanne Foranstaltninger, som Omstændighederne maatte
gøre øjeblikkelig nødvendige. Samme Besked omsendtes
til alle Lavene.
4.
Umiddelbart efter at Sundhedsraadet var traad t
sammen, havde det opfordret Fattigvæsenets Distrikts
læger til at visitere de Huse, der mentes at være mest
udsatte for Smitte. Der kom ikke Læger nok. Men saa
fik Raadet Tilbud om Hjælp fra Læger ude fra Byen.
Det tog med Glæde mod Tilbudet og lovede at støtte
Lægerne med de fornødne Midler: 3 Rdl. daglig til