119 / 646
110
Koleraen i København 1853.
Koleralig ikke skulde være skadelig for de
0111
boendes
Sundhed, hvad vist næppe nogen sagkyndig tør paastaa,
saa virker Formeningen om Skadeligheden allerede for
dærvelig, ligesom den idelige Kørsel af Lig fra og til
uundgaaelig maa have en uheldig Indflydelse. Der kan
ganske vist ikke være nogen væsentlig Indvending mod
Opførelsen af Skure til Koleralighuse paa Kirkegaardene
udenfor Byen.«
Der blev da ogsaa senere opført et Lighus paa As-
sistenskirkegaardens Frijord, og Gymnastikhuset røm
medes. Allerede nogle Dage før Ligskuret var færdigt,
havde man ladet Lig daglig bringe lige ud paa Kirke-
gaarden, hvor de indtil videre dækkedes med Presen
ninger og Brædder. Under Sygdommens pludselige Til
tagen i Midten af Juli var Gravene i Hastværket ikke
bievne gravede dybt nok. Da der i Bladene blev gjort
opmærksom herpaa, blev et Lag Melkalk og oven paa
det et Lag Jord af en god Alens Højde bredt over alle
Gravene, Graverkarlenes Antal blev forøget, og de fik
Ordre til at grave 4 Alen dybt. I Begyndelsen var ad
skillige Koleralig bievne nedgravede paa Frelserens Kirkes
Begravelsesplads inden for Voldene. Disse Grave blev
omgivne og dækkede med ulæsket Kalk og Trækuls
pulver og belagt med Jord en Alen højt. Men 24. Juli
forbød Politiet helt Benyttelsen af den. Udenfor Amager
port lod Sundhedsraadet derefter opsætte et Lighus til
de kristianshavnske Lig, der begravedes paa det offent
liges Regning. I Lighuset ved Helliggejstes Kirke hen
sattes der en Tid lang Koleralig, uden al Sygdommen
i øvrigt mærkedes synderligt i Frimands Kvarter, der for
en stor Del grupperer sig om denne Kirke; Menigheden
hk alligevel Telte laant hos Krigsministeriet og stillede
dem som midlertidige Lighuse op paa Assistenskirke-
gaarden. Større Vogne indrettedes til T ransport af Li
gene og kørte hver Aften ud med dem. Jeg husker