108 / 646
Koleraen i København 1853.
99
der mentes at være Kolera, foretoges der Undersøgelser;
konstateredes Sygdommen, bragtes de Patienter, som
ikke kunde sørge for sig selv, enten paa Hospitalet
eller fik Lægebehandling og Pasning i deres Hjem.
»Denne Indretning har gjort særdeles Nytte, og i høj
Grad fundet Befolkningens Tillid,« siger Sundhedsraadet
allerede i sin første Indberetning.
Saa maatte der sørges for Hospitaler.
En særskilt Afdeling af F r e d e r i k s H o s p ita l var
lige siden 1848 holdt rede til at modtage de først an
grebne under en indtrædende Koleraepidemi. Den blev
nu straks taget i Brug. En Del af Pressen fløj i Flint. »Her
anlægger den saakaldte Sundhedskommission et Depot for
Kolera midt i den Del af Byen, som er allermest skikket
til at modtage Infektion,« siger »Fædrelandet« den 4.
Juli, ogsaa med Almindeligt Hospital for Øje. Og hvor
dan vil det ikke virke paa Hospitalets øvrige ængstelige
og sensible Patienter? Fra Morgen til Aften kun Tale
om Sygdommen og de Ulykker, den volder paa Hospi
talet, Synet af kolerasyge, der bringes ind, og Koleralig,
der skaffes bort, Læger, til Dels Personale, der kommer
lige fra befængte Stuer, Sygepersonalet selv angrebet —
det skal allerede være Tilfældet med ikke faa paa
Frederiks Hospital, — »selv om man lader den reelle
epidemiske Smitte ude af Betragtning, saa udbredes her
ved lidt efter lidt en moralsk Smitte, som Skræk og
alle nedslaaende Sindsstemninger føre med sig, og hvis
Virkninger ikke kunne beregnes.« Bladet beroligedes
dog noget ved Oplysningen om, at der kun var Tale
om en begrænset Afdeling af Hospitalet. I en Artikel
i »Ugeskrift for Læger«, skreven 14. Aug., fastslog O.
Bang, at Erfaringen fra Epidemien »noksom havde godt
gjort det ugrundede i Frygten for, at de i Byen midt
imellem andre Bygninger beliggende Kolerahospitaler
skulde afgive et Focus for Sygdommens Udbredning«,