gaaende; dens Forfatning og Lykkes
Vilkaar beroer altsaa meget paa de
gode Indretninger, den finder for sig.
Børnene kan ikke altid arve deres For
ældres Post eller Næringsvej i Staten;
men at faae deres Evner dyrkede, og
ved e t , iidligen til Retskaffenhed
Tænksomhed og Vindskibelighed vant
Ungdomslevnet, at berede sig et lyk
keligt L iv , er den A rv Børnene kan
fordre, og hvorved alle gode Borgere
kan sorge for Efterslægten. At Opdra
gelsesvæsenet hos os ikke har været paa
den Fod, man billig kunde vente i For
hold til hvad vore Foi fædre derpaa
have anvendt, og den Næringsdrift,
( 222 )