234 / 276
Guds Velsignelse har forundt Indvaa-
nerne, har enhver god Borger længe
seet med Bekymring. Gjennemtrængt
af Foleisen for Guds Æ re , Ungdom
mens og det Almindeliges Bedste, be
sluttede en Del Borgere alvorlig at
antage sig Sagen, og, sa'avidt muligt,
at raade Bod paa denne Mangel.
De iblandt dem, som Gud, i Ste
det for Born, har velsignet med time
lig Formue, troede ikke bedre at
kunne anvende en Del deraf, end ved
at give til dette nyttige Brug, og ved
disses Bistand er da Hensigten saavidt
opnaaet, at man haaber en Stiftelse,
(
2 2 3
)