53 / 276
Han forlod Dannemark anden
Gang iiied et rort Hjerte, men med
den Mandighed og Sinds-Rolighed,
som altid ledsage den ubesmittede
Dyd.
Bernstorff
agtede intet for
Dyd, som ikke kostede noget Offer.
Jeg saae den Gang mange ret
skafne Mænd, som tilfulde kjendte Be
givenhedernes Aarsager og skjulte
Gang, fælde Vemods-Taare over
dette Uheld.
Vel savnede Dannemark sin
BernstorJJ\
men disse trendo Fravæ-
relsesaar vare ikke tabte; han ophorte
ikke at være Dannemarks tro Mand,
var ikke, og kunde ikke være u.virk( 42
)